Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nye rideruter indviet ved Maribo-søerne

Der var mange ryttere, der var mere end glade sidste weekend. Her blev rideruterne omkring Maribosøerne ved Søholt nemlig udvidet fra otte til hele 40 km omkring sø-området. 47 ryttere fejrede denne glædelige begivenhed lørdag formiddag i smukt solskin.


De nye kilometer gør det endnu nemmere for rytterne at komme ud og opleve naturen, som den ses fra en hesteryg, og samtidig være fjernt fra trafikken, fortæller Annelise Bach Nielsen, formand for den nye forening til fremme af ridestier i området.


Det er selve godsejeren af Engestofte og Søholt, Frederik Lüttichau, der inviterede rytterne til åbning af rideruterne. Men der skal dog indløses ridekort for at kunne benytte ridestierne, hvilket der desværre er mange ryttere der ikke er klar over.


Rytterne red rundt i et par timer, med et fælles stop, hvor godsejeren bød på en forfriskning godt halvvejs. "Det store fremmøde viser, at der er et behov for netop sådan et tilbud her, hvor rytterne har en større frihed til at bevæge sig rundt", mener Annelise Bach Nielsen.


Hun håber, at erfaringerne fra Riderute Lollands arbejde omkring Maribosøerne nu kan blive brugt andre steder.


Kilde: Lolland-Falsters Folketidende


 

Tilføjet d. 01-04-2009 kl. 09:12 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider