Normandiet er blevet udpeget som vært for FEI World Equestrian Games i 2014 (WEG). Det er det syvende verdensmesterskab i ridning, som bliver afholdt, men det første i Frankrig. Første gang man afholdt alle syv verdensmesterskaber - uden handicapridning - men på samme sted, var i Stockholm i 1990. De otte discipliner omfatter: Dressur, spring, military, køresport, voltigering, reining eller distance og handicapridning. WEG bliver afholdt hver fjerde år og det næste foregår i Blue Grass-staten Kentucky.
Arrangørerne af det kæmpe store arrangement i Normandiet forventer omkring 900 heste og 800 ryttere og kuske fra mere end 60 nationer og et tilskuerantal på 300.000 i de par uger arrangementet varer. Ligesom direktøren Jack Nicholson fra Kentucky Horse Park, forventer pressechefen fra Normandiet også, at WEG vil betyde et kæmpe fremstød for både turismen og ridesporten i området.
Kentucky Horsepark er vært for WEG til næste år den 25. september - 10. oktober. Det er således første gang nogensinde, at mesterskaberne afholdes udenfor Europa, og at alle disciplinerne afholdes på samme sted med handicapridning integreret i WEG.

