Kentucky Derby vinder Alysheba, der for nylig vendte tilbage til Kentucky er netop blevet aflivet. Den pensionerede væddeløbshest faldt pludselig om i sin boks, brækkede lårbensknoglen og kunne således ikke rejse sig op igen ved egen hjælp. Dyrlægen har udtalt, at skaden var forårsaget af en kronisk rygmarvssygdom som gav koordinations-forstyrrelser i bevægeapparatet.
Den 25-årige fuldblodshingst, som vendte tilbage efter otte år i "eksil", stod i Hall of Champions i Kentucky Horse Park i John Henrys gamle boks, der som bekendt døde forrige år.
Alysheba blev i sin tid opkøbt af King Abdullah fra Saudi Arabien, hvor han indgik i avlen. Abdullah besluttede efter en række år at give hingsten tilbage til sit hjemsted som en gave, så væddeløbs-entusiaster fra hele verden havde mulighed for at beundre hingsten i sit rette element, nemlig i Blue Grass-staten.
Alysheba vandt Kentucky Horse Derby i 1987, efterfølgende Breeders Cup i 1988 og blev Horse of the Year i '88. Hesten snublede under Derbyet i 1987, men vandt på mirakuløs vis alligevel løbet og fik naturligvis kultstatus efter denne pragtpræstation.
Hingsten blev aflivet i søndags.
Kilde: Kentucky Horse Park

