Nathalie zu Sayn-Wittgenstein red sig ind på en flot fjerdeplads i dagens Grand Prix Special ved stævnet i Dortmund. På Rigolette red hun et pænt program, der af dommerne blev vurderet til en samlet score på 70,594%.
Vinderen af klassen blev Mathias Alexander Rath fra Tyskland, som red sig til 75,660% på den 14-årige vallak Sterntaler.
Dermed måtte storfavoritten, Isabell Werth, se sig slået af sin landsmand. Hun opnåede en andenplads på Warum Nicht med 74,383%.
For klassens samlede resultater se: www.escon-marketing.de/index.php
Nathalie placeret i Grand Prix Special
Tilføjet d. 28-03-2009 kl. 14:53 af Lene Ladegaard Larsen i kategorien Ridesport.

