Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hjerteinfektion hyppigst hos den unge hest

Hjertesygdom optræder langt fra kun hos den ældre hest. Et belgisk forskningsstudie viser, at bakteriel endokarditis er langt hyppigere blandt de yngre heste. Undersøgelsen afslører, at de diagnosticerede heste med endokarditis havde en gennemsnitsalder på 4,84 år sammenlignet med kontrolgruppen på 10,8. Hestene fra kontrolgruppen udviste de samme kliniske symptomer på endokarditis.


Forskerne forklarer forskellen med, at yngre heste har en større sandsynlighed for at pådrage sig en primær infektion, der kan anspore til udvikling af bakteriel endokarditis.


Endokarditis opstår som følge af betændelse i hjerteklapperne eller på indersiden af hjertet. Den optræder, når bakterierne i blodstrømmen aflejres i abnorme hjerteklapper eller andet beskadiget hjertevæv. Fx som en sekundær følgetilstand til en primær infektion hos hesten såsom forfangenhed som følge af infektion og hovbylder mv. Ofte er det usikkert, hvad der præcis er den primære årsag,


Betændelsestilstanden i hjertet opstår ganske enkelt fra bakterier, som cirkulerer rundt i kroppen fra en primær infektion andetstedsfra. "Den eneste måde man kan beskytte sin hest fra endokarditis er at få behandlet den primære infektion hurtigst muligt med den rette behandling," siger dyrlæge og ph.d. Sarah Porter, den ene af forskerne bag undersøgelsen.


Endokarditis optræder imidlertid sjældent hos heste med et helt normalt hjerte. Dog kan heste, som tidligere har lidt af en hjertesygdom, være i fare for at udvikle endokarditis, når bakterier trænger ind i blodet. Diagnosen endokarditis kan stilles på baggrund af en klinisk undersøgelse, ultralydsskanning af hjertet samt blodanalyse. Det er dog vigtigt, at det sker så tidligt i forløbet som muligt og behandles med antibiotika i fire til seks uger.


Nogle af symptomerne på bakteriel endokarditis er vægttab, hævede led, feber, hjerte-mislyd og takykardi.


Prævalensundersøgelsen er publiceret i Journal of Veterinary Internal Medicine.


Kilde: The Horse



 

Tilføjet d. 27-03-2009 kl. 13:55 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider