Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Faaborg Rideklub begæret konkurs

Bestyrelsen i Faaborg Rideklub har indgivet begæring om blive erklæret konkurs. Det sker efter længere tids økonomisk kaos, skriver Fyns Stiftstidende.


Klubben har over en årrække oparbejdet en gæld på omkring 700.000 kroner. Heraf har Dalum Landbrugsskole, som har udlejet stald og ridehal til rideklubben i Korinth, 300.000 kroner til gode, oplyser Morten Erhardsen fra den nu nedlagte bestyrelse.


"Det er klart, at folk vil gerne se nogle penge, men vi har ikke mulighed for at afdrage på den gæld", siger Morten Erhardsen om konkursbegæringen.


En helt ny bestyrelse trådte for et år siden ind i Faaborg Rideklub, der dengang havde en negativ egenkapital på omkring en halv million kroner. Uddannelseschef Asger Rasmussen fra Dalum Landbrugsskole siger, at det økonomiske kaos har stået på i en årrække, og at flere redningsplaner har været forsøgt. Han tror ikke på at rideklubben kan afdrage gælden til landbrugsskolen. Han fortæller, at landbrugsskolens afdeling i Korinth nu vil overtage driften af anlægget.


"Vi vil tilbyde boksleje til de mennesker, der er interesseret i at få deres heste opstaldet, siger Asger Rasmussen.


Kilde: Fyns Stiftstidende



 

Tilføjet d. 27-03-2009 kl. 08:13 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider