Militaryrytteren May-Britt Kattrup lægger i denne weekend turen forbi det tre-stjernede stævne i Fontainebleau i Frankrig på vej hjem fra Sunshinetour i Portugal.
May-Britt Kattrup har netop deltaget i tre af stævnerne i Portugal som forberedelse til weekendens stævne, der afholdes samme sted som EM til sommer. Det tre-stjernede stævne er dermed et af de vigtigere for den danske ekvipage, da det giver mulighed for at sondere terrænet og banen. Banebyggeren er også den samme som til EM.
Med sig har May-Britt Kattrup sin bedste hest, Victor, som hun både har redet VM og EM på tidligere. Ved EM i 2007 blev det danske militaryhold placeret som nr. 5 - et godt resultat, som man satser på at kunne gentage til sommer.
Kilde: DRF

