Ydmygheden har været Johanne Hvids faste livsledsager, siden hun for otte år siden styrtede ved NM i distanceridning. Hun brækkede ryggen, men kæmpede sig tilbage i sadlen på trods af lægens advarsler, og blev også dyrlæge, som hun altid havde drømt om.
Ydmyghed er den faste følgesvend
Johanne Hvids tilværelse som eliterytter og dyrlæge, kan for mange lyde som en drømmetilværelse. Bag idyllen er dog en stærk personlighed, der har haft en krise tæt inde på livet, men formået at kæmpe sig tilbage til en normal tilværelse. For otte år siden styrtede hun ved NM i distanceridning.
Medhjælper reddede Johanne
Da hesten, Tempo 4, prøvede at rejse sig, trådte den hende på ryggen.
Johanne Hvid havde en medhjælper i sit team, som også er Falckredder. Han vidste, at en flytning af den kvæstede rytter kunne blive fatal. Hvis nerven var intakt, som han håbede, skulle den helst forblive sådan. En halv millimeter til den forkerte side kunne rive nerven over og afbryde al forbindelse mellem hjerne og krop, fra bruddet på lænden og ned.
Billig hest forvandlede sig til en stjerne
Johanne Hvid har aldrig haft pengene eller en far, der sponsorerede en dyr hest til hende. Hun kigger altid efter billige heste, og tager chancen.
Tempo 4 er pensioneret men dens efterfølger er allerede fundet, nemlig araberen Luffe. Ham fandt hun i en avisannonce og hun betalte den beskedne sum af 12.000 kroner. Idag er han meget mere værd, da han er nummer 35 på verdensranglisten.
Kilde: Viborg Stifts Folkeblad