Hvad Anky vandt i torsdag, indhentede Isabell i dag. Med hele 84,15 % var det en yderst overbevisende sejr i Grand Prix Kür til tyske Isabell Werth, der dermed nådesløst tog revanche over Anky van Grunsven, der vandt torsdagens Grand Prix.
"Jeg er meget tilfreds med den udvikling Hannes har gjort i denne sæson, og i dag var det kun etter-changementerne, han ikke var helt velforberedt på," udtaler Isabell Werth.
Med det yderste af et halehår satte Adelinde Cornelissen sig på 2.pladsen, da hun med 0,05% slog Anky van Grunsven. 82.500% blev det til, mens Anky måtte nøje med 82,450%.
Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Anne van Olst leverede ligeledes gode resultater. De to ekvipager lå yderst tæt på hinanden. Hele 75,70% blev Nathalies ridt belønnet med, mens Anne lå lige i hælene med 75,20%. Det rakte til henholdsvis en 7- og en 8.plads.
De endelige ranglister for World Cup finalen er ikke udregnet endnu, men det tyder desværre ikke på, at det lykkedes Nathalie zu Sayn Wittgenstein at placere sig til finalen i Las Vegas.
I morgen søndag springer Thomas Velin i World Cup kvalifikationen i springning. Han har allerede sikret sig en plads i finalen i Las Vegas, men kan altså teste formen i morgen.
Kilde: DRF

