I forbindelse med at Dansk Ride Forbund afholder Ridesportens Dag og repræsentantskabsmøde på Hotel Billund d. 20. Marts, vil Andreas Helgstrand komme forbi og holde en times foredrag. Foredraget starter kl. 13 og er åbent for alle interesserede.
Andreas Helgstrand vil fortælle om, hvorledes han forbereder hest og rytter både fysisk og mentalt til at yde det optimale på konkurrencebanen.
Ridesportens Dag afholdes i forbindelse med Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde, og inkluderer en messe, hvor alle ridesportens udvalg er repræsenteret. Desuden byder Ridesportens dag på en række foredrag og kurser, hyggeligt samvær og en række gode tilbud fra shoppen.
Alle er velkomne til at komme forbi og deltage i Ridesportens Dag.
Kilde:DRF

