Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hesteforsikring må dreje nøglen om

En lokal hesteforsikring i Øster Tversted, Forsikringsforeningen for Uheld på Heste, må dreje nøglen om, da den ikke længere kan finde fodfæste hos hesteejere.

I gamle dage var det katastrofalt for en bonde at miste sin arbejdshest. Han havde som regel ikke de finansielle midler til at købe en ny, så en solidarisk forsikringsordning gjorde, at landmanden kunne sove lidt tryggere om natten.
Tiden - og medlemmerne - er dog rendt fra forsikringsforeningen fra 1911.

"Foreningens formål er gensidig betryggelse imod tab, der opstår ved hestes sygdomme eller uheld, der enten har døden tilfølge eller gør dyret ubrugbart".
Sådan står der blandt andet i vedtægterne i Forsikringsforeningen for Uheld på Heste i Øster Tversted - en forening, der siden sin stiftelse i år 1911, kun har optaget medlemmer fra et yderst afgrænset område, nemlig Tuen Mejeri-distrikt og Omegn.

Men foreningen når ikke at holde sit 100 års jubilæum, for den er netop indstillet til opløsning. "Foreningen har mistet sin berettigelse. Folk, der har en hest i dag har råd til at købe en ny, hvis de mister den, siger kasseren i foreningen Poul Pedersen til avisen Nordjyske.

Kilde: Nordjyske


 

Tilføjet d. 14-03-2009 kl. 09:15 og sidst rettet den 14-03-2009 kl. 13:08 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider