Tamme heste kan dateres mere end 5500 år tilbage, viser et nyt studie fra det engelske universitet i Exeter. Dermed daterer forskergruppen tamme heste hele 1000 år længere tilbage end tidligere studier har været i stand til at bevise.
Stedet, arkæologerne har fundet beviserne, befinder sig i det nuværende nordlige Kasakstan.
Ifølge rapporten blev hesten ikke blot benyttet som ridedyr, men ligeledes som næringskilde for de daværende nomader, der drak hoppemælken og slagtede heste for at spise kødet.
Arkæologernes fund viser, at hestene allerede dengang har fungeret som arbejdsdyr, idet de har fundet seletøj, som hestene har anvendt.
Ifølge rapporten havde hesten fordelen af at kunne ernære sig selv på sletterne, selv om vinteren. Okser, geder og får, skulle alle fodres ved siden af i de kolde perioder, og derfor har de først senere vundet indpas i disse områder.
Kilde: AFP
Tamme heste dateres 5500 år tilbage
Tilføjet d. 09-03-2009 kl. 02:33 og sidst rettet den 09-03-2009 kl. 02:56 af Lene Ladegaard Larsen i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

