Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tænk før du avler

"Tænk før du avler" er en helt ny større kampagne som The British Horse Society har indledt. Lanceringen sker på baggrund af det stigende antal heste og ponyer som avles i England og ikke mindst i lyset af de nedgangstider, som opleves verden rundt.


Der har gennem flere år været en tendens til overproduktion af heste i forhold til afsætning, men i en recessionsperiode kommer dette til endnu større udtryk. Der er for mange heste og for få hesteejere med den fornødne erfaring til at tage sig af dem, hvilket det overvældende antal heste på hestehjemmene rundt omkring blandt andet vidner om. Det er nemlig her mange heste ender deres dage, hvis ikke de er ridelige længere eller der kan findes nye ejere til dem, ifølge BHS.


"Man behøver blot at besøge et af de billige hestemarkeder, for at se følgerne af overproduktionen af heste - ringe kvalitet af rideheste såvel som ponyer - går for mindre end prisen for en glad aften i byen," siger Lee Hacket fra BHS.


Ifølge BHS, er der alt for mange der avler på uegnede avlshopper, som i værste fald nedarver sygdomme og helbredsmæssige skavanker til deres afkom, som hesteejeren er uvidende om, pga. manglende erfaring. Derfor opfordrer BHS nu alle hesteejere til at overveje en ekstra gang, før de sætter flere føl til verden. Der er nemlig rigeligt i forvejen.


Kilde: Horsetalk


 

Tilføjet d. 03-03-2009 kl. 12:31 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider