Sundeved Rideklub var vært ved årets første ECCO Cup kvalifikation for juniorer og ungryttere. Tilslutningen til stævnet var stor, og stemningen i top, da de mange dygtige ekvipager viste deres kunnen for dommere og publikum. I ECCO Junior Cup var det sidste års vinder Cathrine Dufour der vandt både 1. og 2. pladsen på henholdsvis Cadillac og Aithon med 74, 25% og 71,25%. På 3. pladsen placerede Julie Dankau sig med 68,67% på Zorina Z.
Også i ungrytterklassen blev der vist masser af talentfuld ridning og her var det Sofie Jeppesen på Hedebo's First As der vandt 1.pladsen med 72,58%. 2. pladsen gik til Rikke Sofie Bøllingtoft på Finale med 70,67% mens Anne E. Elkjær-Holm på Rohmario vandt 3. pladsen med 68,50%.
http://www.sundevedrideklub.dk/
Kilde: DRF

