Ved første afdeling af DM i indendørs spring lagde en lettere ukendt springrytter sig i spidsen før dagens finalerunde. Karina Skou Truelsen fra Capacity Showjumping Center red på Lord If De Chalusse en fejlfri runde i dagens hurtigste tid på 64,83 sekunder.
På de efterfølgende to pladser var der ligeledes et frisk pust fra knap så kendte springryttere.
Simon Yde fra Herning Rideklub besatte andenpladsen på Lacosta i tiden 65,10 sekunder tæt efterfulgt af Jeanet Jørgensen fra Billund Sportsrideklub i tiden 65,34
På fjerdepladsen kom en dansk springsports bedste ryttere, nemlig Linnea Ericsson på Hermes 120.
Idag rides DM-finalen og det bliver spændende at se, om Karina Skou Truelsen trækker sejren i hus eller om det bliver en kamp mellem de mere kendte springryttere i klassen som Tina Lund, Jennifer Fogh Pedersen, Linnea Ericsson eller Hans Ley.
For klassens samlede resultater se:www.holterideklub.dk/St%C3%A6vner/ St%C3%A6vner%202009.aspx

