Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

McLean og Susan Kjærgård på Barthahus

Vil din hest ikke læsses? Stejler din hest? Stopper den på springene? Vil din hest ikke stå stille, når du skal op? Løber den eller vil den ikke gå ordentligt frem for schenklerne? Slår din hest fra eller er den stiv og ufleksibel? - eller har du andre træningsproblemer med din hest eller pony, føl eller plag, som skaber irritationsmomenter og stressede eller ligefrem farlige situationer i din hverdag?


Ved et unikt arrangement på Barthahus Ridecenter i Kokkedal, vil man kunne opleve heste og ryttere med vidt forskellige, men hyppigt forekommende, træningsproblemer, få hjælp af hele to yderst kompetente hestetrænere, nemlig australske Andrew McLean og danske Susan Kjærgård.


Andrew McLean


Dr. Andrew McLean er kendt som én af verdens absolut bedste hestetrænere, og er bl.a. forfatter af den populære bog "Træning af heste - på hestens præmisser". McLeans enkle, hestevenlige og yderst effektive træningsprincipper har gjort ham til en yderst eftertragtet træner over hele verden, og det er derfor en stor fornøjelse, at kunne præsentere ham for første gang nogensinde i Københavnsområdet.


Susan Kjærgård


Susan Kjærgård driver Blue Berry Hill - Dansk Hestetræningscenter uden for Silkeborg. Her har hun i løbet af få år etableret sig som en populær og efterspurgt træner, underviser, kursus- og foredragsholder. Susan har selv en lang karriere som springrytter på internationalt niveau i bagagen med en plads som nr 76 på verdensranglisten som bedste resultat I dag har Susan stor fokus på at tage de hestevenlige træningsmetoder med ind i stævneverdenen, for på den måde at opnå de bedste resultater på heste, som er trænet bedst muligt ud fra deres fysiske og mentale kapacitet.


Udvælgelse af problemheste


Hestene til McLean - Kjærgård Clinic på Barthahus udvælges ved, at interesserede indsender en beskrivelse af hesten og de træningsmæssige problemer, man oplever med den. Ligeledes modtager vi gerne foto og/eller video af hest og rytter. Der udvælges otte heste, som vil blive trænet både fredag og lørdag for at man bedst muligt kan følge udviklingen. Det er gratis for de otte heste og deres ejere at deltage, og såfremt opstaldning er nødvendig, er der også mulighed for dette. Eneste krav er, at man skal være villig til at modtage undervisning og vise sin hest frem for et større publikum.


Træning af problemheste


Selve træningen af hestene vil foregå ud fra et helt nyt koncept, hvor Andrew McLean kombinerer træning og foredrag, således at han først vurderer den enkelte hest og forklarer publikum, hvad han ser som det primære træningsproblem. Herefter demonstrerer McLean sine principper i den indledende træning, hvorefter selve undervisningen overgår til Susan Kjærgård, der fortsætter undervisningen efter McLeans anvisninger. Dette åbner op for, at McLean kan forklare om sin træning og sin forskning i hestens mentalkapacitet og fysiske formåen, samtidig med at rytteren modtager koncentreret undervisning af Susan Kjærgård via et specielt in-ear-højttalersystem.


Beskrivelse samt fotos af heste, som ønskes brugt som demoheste, sendes ligeledes til info@blueberryhill.dk. De udvalgte heste vil få besked via mail senest mandag 9. marts.


HVOR: 20. - 21. marts 2009: Arrangementet foregår på Barthahus Ridecenter fredag kl 16.30 -21 og lørdag kl 9 - 17.


For oplysninger samt pris for arrangement og hvordan du bestiller billettter se: www.blueberryhill.dk



 

Tilføjet d. 27-02-2009 kl. 09:18 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider