Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Anky plaget af rygskade

En rygskade satte en stopper for Anky van Grunsvens deltagelse i World Cuppen i denne weekend. Salinero var allerede læsset i hestetransporten og på vej mod Sverige, da Anky måtte ringe til transportøren og bede ham om at vende næsen mod Holland i stedet.


Rygskaden, som Anky har døjet med siden sidste år, er vendt tilbage og i stedet for at rejse til Göteborg, satte hun kursen mod en speciallæge for at få vished om sin tilstand. Anky selv er dybt skuffet og skriver på sin hjemmeside, at det er forfærdeligt, og at hun havde glædet sig til at indtage Sverige efter OL.


Hollænderens afbud til denne weekends World Cup får dressurfans til at tvivle på hendes deltagelse ved World Cup finalen i Las Vegas. Som vinder af World Cuppen 2008 er Anky automatisk kvalificeret efter deltagelse i to kvalifikationer med hesten hun vil ride finalen på.


Anky har allerede to kvalifikationer bag sig i Amsterdam og i Wellington, Florida. Problemet er blot, at hun red IPS Painted Black og ikke Salinero, som hun ønsker at ride i Las Vegas. Dermed må Anky opgive sin deltagelse i Las Vegas med Salinero, da der blot er en enkelt kvalifikation tilbage efter Göteborg. Hendes mand og træner, Sjef Jannsen, er dog optimist og håber på, at hans kone vil få tildelt et wildcard til Las Vegas, så hun kan deltage med Salinero fremfor IPS Painted Black.


Kilde: Anky.nl


 

Tilføjet d. 21-02-2009 kl. 02:23 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider