Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tina Lund vandt EM for U21 (opd.)


Hvis ikke det smukke Bernstorfs Parken kogte og skinnede i forvejen på denne varme, solrige søndag, så kom den til det, da Tina Lund sikrede sig europamesterskabet for U21.

Der var spænding til det sidste, da Tina red på banen som klassens sidste rytter. 1 nedslag kunne bringe hende ned på 3. pladsen. En meget let berøring med baghovene på banens første forhindring fik publikum til at gispe, men resten af banen klarede hun og Lathanid i overlegen stil, og da de sejlede fejlfrit over sidste forhindring, brød en vild jubel ud blandt de lidt over 2000 tilskuere.

I interviewet efter den flotte præmieoverrækkelse, takkede Tina Lund sin familie, og især sin far der er manden bag Lund-søstrenes disciplin og evne til at fokusere og holde nerverne i ro. Dog indrømmede Tina at hun havde været meget spændt da hun red ind på banen, og hun havde også talt ned, efterhånden som hun lagde forhindringerne bag sig, men Lanthanid havde været helt super og havde været med hele vejen rundt.

På spørgsmålet om hun alle 5 dage havde troet på det, svarede hun meget klart, ja! Sådan, Tina!! Iøvrigt takkede hun publikum for deres gode støtte, og publikum var absolut i det gode humør, der blev piftet, hujet, trampet i gulvet og klappet til den store guldmedalje. Tina håber på at kunne finde en god sponsor, nu hvor hun efter sin endte eksamen skal til at være fuldtids professionel rytter, og med de resultater hun har vist, burde det vist ikke være et problem.

Klassens anden danske rytter, Rikke Haastrup Pedersen på Dane-Vangs Trajanna, havde også to meget flotte runder med hhv. 0 og 4 fejl. Desværre havde hun 26.02 fejl med sig, så hun sluttede sammenlagt som nr. 16.

Dannebrog gik til tops 2 gange i løbet af dagen, da dagens første klasse blev vundet af Sarah Møller Pedersen på Topsports Cantor efter 2 flotte runder, begge med 0 fejl.

Resultatet af det individuelle mesterskab blev således:
1. Tina Lund, Danmark på Lanthanid, 8,63 pts.
2. Jamie Wingrave, England, Spring Master, 9,18
3. Janne-Friederikke Meyer, Tyskland, Callistro, 11,65
4. Sarah Chiecchi, Schweiz, Ishan du Cerisier, 14,88
5. Niels Bruynseels, Belgien, Domino de Fel, 15,23
6. Vincent Lambrecht, Belgien, Arc de la Boscraie, 17,09
7.. Tim Franssen, Belgien, Lavarotti, 19,10
8. Robert Whitaker, Storbritannien, Quinteen, 19,32
9. Jenny Johansson, Sverige, Bianca, 19,66
10. Anna-Maria Benner, Tyskland, Quebec, 19,85
16. Rikke Haastrup, Danmark, Dane-Vang Trajanna, 30,02.


[Kilder: Heste-Nettets udsendte reporter Rikke Lyngholm samt Steen Ankerdal, pressechef for Sportsrideklubben]

 

Tilføjet d. 11-08-2002 kl. 20:47 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider