Hesteejere i staten Victoria, Australien har ikke alene mistet heste, ponyer, udstyr og hjem. Flere unge var også blandt de omkomne, da en hel ponyrideklub blev jævnet med ilden i sidste uge, fortæller Geraldine Chapman, redaktør for Horseyard.com. Hun er selv i dette øjeblik med til at forene de overlevende børn med deres ponyer og indsamle midler så rideklubben kan blive genopbygget. Geraldine Chapman fortæller i et interview til heste-nettet om den seneste uges rædsler og hvad der egentlig er årsagen til de heftige skovbrande, som har været omtalt i medierne den seneste tid.
Før brandene var der et rigtig godt hestemiljø her, og på trods af tørken var der alligevel rigeligt for hestene at æde på markerne især i Øst-Victoria, langs med kysten og ved foden af bjergene, forklarer hun. Da brandene kom gik det hele så stærkt, at folk måtte flygte over hals og hoved uden deres heste. "Der var slet ingen advarsler, så hurtigt gik det".
Geraldine Chapman fortæller, at en af hendes nære venner fra St. Andrews kom tilbage til sit hjem, da hun hørte at brandene havde retning mod hendes hus. Hun nåede akkurat at hente sine hunde, men da hun kom tilbage for at spænde traileren fast til bilen og hente sine heste, var det for sent. Nogle brandfolk gav hende resolut besked på at vende om. På vej væk kunne hun se i bakspejlet at hele vejen bag hende stod i et stort flammehav, så hurtigt gik det. "Nu er hun i chok. Alt har hun mistet - alt, men hun er naturligvis klar over at brandfolkene reddede hendes liv, og det er det, der fylder mest lige nu."
Hel ponyrideklub udslettet
En anden tragedie i King Lake i Victoria, som også har efterladt sig tung aske, er nedbrændingen af den lokale ponyrideklub. Alle bygninger, flere mennesker og mange ponyer omkom i ildstormen, som sugede alt ilt til sig i miles omkreds på sin vej frem. Alt levende blev ganske enkelt kvalt og derefter afbrændt. To piger på 21 og 22 år døde, da de ville redde deres ponyer. Andre piger er i dyb sorg over at have mistet deres ponyer.
Geraldine Chapman er nu gået i gang med at forsøge at samle midler ind til at få genopbygget faciliteterne, købe nye ponyer ind og få de overlevende ponyer under dyrlægebehandling og ikke mindst genforenet med deres ejere. Alle er i dyb sorg, da de fleste har mistet bekendte, venner eller slægtninge.
Hjælpsomhed er kolossal
Heldigvis skorter det ikke på hjælpsomhed fra alle kanter. Private, fødevarefabrikker, nødhjælpsorganisationer, medicinalfirmaer og rideudstyrsforretninger mv. bidrager alle med en udstrakt hånd. Dyrlæger arbejder i døgndrift og behandler alle heste gratis. En dyrlæge lejede blandt andet en helikopter og fløj rundt i Øst-Victoria lige efter de voldsomme brande, for at aflive forbrændte dyr og tage de dyr med tilbage til klinikken som endnu havde en chance for at overleve.
Tørke i mere end ti år
Årsagen til de omfattende skovbrande i Victoria-området i Australien skal ses i lyset af hele ti års tørke, forklarer Geraldine Chapman, som bor midt i det katastroferamte område. Alt er fuldstændig knastørt her, understreger hun. I bjergområderne er der smukke regnskove med mange høje eucalyptustræer, mens der er bregner og mindre buske nede ved jorden.
Men pga. tørken virker det hele nu som rent optændingsbrænde og antænder brande på stribe, fortæller hun. Om det er selvantændte brande, påsatte brande eller en kombination er myndighederne i øjeblikket ved at udrede, men der er flere teorier i spil, påpeger Geraldine Chapman.
Ild er nødvendig for vegetationen
Ifølge Geraldine Chapman har der igennem flere år været heftig debat om, hvordan skovene skulle passes. Især da mange planter faktisk først kan regenereres efter en brand, er denne cyklus en naturlig del af Australien, fortæller Geraldine Chapman. Hun gør opmærksom på at de fleste brande naturligt antændes ved at lynet slår ned.
Aboriginerne forstår til fulde denne cyklus og antænder mindre skovbrande, for at få skoven til at regenerere, forklarer hun. Men problemet er nu at miljøforkæmpere kraftigt støttet af byfolk de senere år er begyndt at lave uorden i denne naturlige cyklus. De prøver af alle kræfter at beskytte skovene mod de nødvendige kontrollerede skovbrande. Skovbrande som park og skovbestyrere i årevis har stået for, og som er strengt nødvendige for oprydningen og oprensningen af skovbunden, som ellers vokser sig større og større og mere og mere sårbar og udsat, forklarer hun.
Mange årsager til brandene
Det er imidlertid ikke et kun et enkelt spørgsmål om at antænde skove eller ej, uddyber Geraldine Chapman. Landejerne som blot har få tønder land ude i bushen bærer nemlig også en del af ansvaret for de omfattende brande. "Det er alles ansvar og helt og aldeles nødvendigt at passe træerne og underskoven og holde det nede. Især eucalyptustræer indeholder store mængder olie, som jo igen er "ren olie på bålet" i en tørkesituation som denne. Det er langt fra alle der husker dette. Men naturligvis har stort stort set alle slags træer der er udtørrede et højt indhold af olie, forklarer hun.
Oven i alt dette har vejret naturligvis heller ikke gjort sagen bedre, fortæller hun. Lige før de heftige skovbrande var temperaturene mellem 40-47 grader, så alene på det grundlag blev alle byfolk rådet til at holde sig indendørs og aflyse alle planer. "Os fra landet blev oplyst at vi skulle være forberedte på skovbrande og tage vores forholdsregler. Det var simpelthen ulidelig varmt lige op til".
Hed ørkenvind
Så kom der pludselig en vind fra nord. Det betyder som hovedregel at den kommer direkte fra ørken-indlandet. "Det var virkelig en katastrofal kombination. Det hele brænder med en så stor kraft og intensitet med temperaturer på 1200-1400 grader og når branden så ydermere bliver båret med af vinden, er det en heftig cocktail, som kan flytte sig over 20 kilometer på ganske få minutter," forklarer hun og fortsætter: "Foran en ildstorm er der så kraftig varmeudvikling at alt forude antændes, og det er faktisk årsag til dannelse af turbulente vejrsystemer som fx tordenvejr, som igen afføder lyn, der kan antænde endnu flere brande. "Ja, rammes man af en sådan ildstorm, er chancerne for at man overlever selvsagt lig med nul", fortæller Geraldine Chapman.
Det var blandt andet dét der skete med ponyrideskolen. Ponyer, mennesker eller alt levende bliver ganske enkelt kvalt af iltmanglen inden de efterfølgende blev brændt op af ilden. "Nogle af de folk der var hurtige nok til at komme væk fra ponyrideskolen i tide har fortalt mig, at de stort set ikke har sovet siden branden - de hører stadig skrigene fra dyrene på rideskolen." Det er helt enorme naturkræfter der råder i Australien, og det er ufattelig svært at forklare hvor uendelig lille mennesket er i det spil. Men vi har fået en idé efter disse katastrofer, som vi nok aldrig nogensinde vil glemme, slutter Geraldine Chapman.
Se videoklip her
