Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Opstalder kan tilbageholde din hest

Ny dom fra retten i Svendborg fastslår at en opstaldningsvirksomhed kan tilbageholde din hest, såfremt du ikke betaler opstaldningsafgift. Det oplyser advokat Nicoline E. Hyldahl til Heste-nettet i dag. Sagen er endnu et eksempel på, at det til enhver tid er tilrådeligt at have helt klare skriftlige retningslinjer fra start, når der indgås økonomiske aftaler.


Et hestecenter ved Svendborg har efter tre år fået rettens ord for at det var berettiget, at nægte udlevering af en hest til hestens ejer. Hesten blev tilbageholdt, idet hestens ejer nægtede at betale det beløb, som opstaldningsvirksomheden krævede for opstaldning af hesten.


Retten har lagt opstaldningsvirksomhedens forklaring til grund i sagen, hvorefter opstaldningsafgiften var kr. 200,00 tillagt 40 % provision ved salg af hesten. Hesten blev imidlertid ikke solgt, hvorfor aftalen af opstaldningsvirksomheden blev ændret til en ren opstaldningsaftale på kr. 1.000,00 pr. måned fra 1. september 2006. Retten fastslår at aftalen dog ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft.


Retten fastslår endvidere at hestens ejer har bevisbyrden for at andet er aftalt med opstaldnings-virksomheden, end hvad der findes rimeligt i forhold til markedsprisen i samme område. I denne sag fandtes kr. 1.000,00 rimeligt jf. skønserklæring. Hestens ejer nægtede at betale dette, men lod alligevel hesten stå hos opstaldnings-virksomheden i september og oktober måned. Da hestens ejer i oktober ønskede hesten udleveret, nægtede opstaldningsvirksomheden med henvisning til at tilgodehavendet skulle betales først.


På trods af at parterne var uenige om hvilket beløb opstaldningsvirksomheden var berettiget til, har retten nu fastslået at opstaldningsvirksomheden var berettiget til at tilbageholde hesten indtil det skyldige beløb var betalt. Alternativt indtil hestens ejer stillede sikkerhed for beløbet, for derefter at søge forholdet afklaret ved retten.


Hestens ejer tilbød i februar, efter retssag var indledt, at stille sikkerhed på kr. 7.500,00. På det tidspunkt udgjorde opstaldningsvirksomhedens tilgodehavende jf. rettens afgørelse kr. 1.600,00 + opstaldning for november - februar, i alt kr. 5.600,00.


Retten fastslår derfor at opstaldningsvirksomheden på dette tidspunkt skulle udlevere hesten, idet sikkerhedsstillelsen var nok til at dække tilgodehavendet.


Hele afgørelsen kan ses på www.hesteadvokaten.dk



 

Tilføjet d. 18-02-2009 kl. 04:55 og sidst rettet den 18-02-2009 kl. 05:25 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider