Sverige: Det svenske Lantbruksuniversitet (SLU) er blevet sagsøgt af en større gruppe af kvindelige ansøgere til veterinæruddannelsen i Sverige. De hævder, at de har været udsat for kønsdiskriminering. De 44 afviste svenske kvinder kræver nu hver 100.000 kroner i erstatning i retssagen, som indledes i tingsrätten på torsdag i Uppsala.
"Ingen skal udsættes for en faktor, som man ikke kan påvirke, nemlig ens køn. Og her har kvinderne været udsat for kønsdiskriminering", udtaler jurist Clarence Craaford,der fører retssagen for kvinderne. Deres krav er baseret på at SLU har anvendt kønskvotering, for at øge optaget af de mandlige studerende til uddannelsen. Kvinderne søgte om optagelse igennem et kvote-system, hvor man i lighed med Danmark, kan optjene points fra relevant uddannelse og erhvervserfaring.
I de tilfælde hvor de mandlige og kvindelige ansøgerne stod lige hvad angår points, fik de mandlige ansøgere fortrinsret. Gruppen af kvinder havde blandt andet optjent point fra folkehøjskoler mv., men blev altså tilsidesat til fordel for de mandlige ansøgere i både 2006 og 2007. Her blev der nemlig udelukkende optaget mandlige ansøgere i den kvote.
I Danmark har det overvældende flertal af kvinder på dyrlægestudiet også vakt stor bekymring hos Den Danske Dyrlægeforening. Med en kvindeandel på 93% har de flere gange i pressen advaret om konsekvenserne af det store optag af kvinder, som helst vil arbejde med enten smådyr eller heste: "Landbruget får større og større problemer med at skaffe dyrlæger til deres produktionsdyr, og slagterierne får dårligere ekspertise på fødevarekontrollen, men generelt bliver hele vores fødevaresikkerhed forringet, vurderer Den Danske Dyrlægeforening. Lige nu er der stor mangel på produktionsdyrlæger i Nord- og Vestjylland".
Dét fik Det Biovidenskabelige Fakultet til at indføre en ny optagelsesprocedure fra og med 2008, der gør det nemmere at kombinere de studerendes interesser og arbejdsmarkedets behov - uden dog at anvende kønsdiskriminering: Mindst halvdelen af de studerende optages i kvote 2, hvor de foruden at skrive en ansøgning skal gennem en test og skrive et essay. En del af ansøgerne bliver desuden indkaldt til en supplerende samtale. Optagelsen sker efter en samlet afvejning.
Ifølge studiechef Agnete Vibholt er det samme procedure, som man har indført på lægestudiet på Syddansk Universitet. Dyrlægestuderende gennemgår ét og samme uddannelsesforløb, men på fjerde år, altså første år af kandidatuddannelsen, kan man lægge mere vægt på enten mindre husdyr, produktionsdyr, heste, fødevaresikkerhed eller biomedicin. Men autorisationen er den samme, så man kan godt arbejde med fødevaresikkerhed, selv om man f.eks. har specialiseret sig i heste. forklarer Agnete Vibholt.
Der er årligt ca. 600 ansøgere til de 180 pladser på dyrlægestudiet herhjemme, som ironisk nok besættes af et stort antal af ansøgere fra de andre nordiske lande, herunder Norge og Sverige. Næsten halvdelen af de optagne dyrlægestuderende er svenskere eller nordmænd.
Kilde: ATL
