Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Overlegen sejr for Werth

Neumünster, Tyskland: Det blev helt som forventet en overlegen sejr for Werth og Satchmo i Grand Prix Kür. Ekvipagen opnåede hele 84,55% ved World Cup-stævnet i Tyskland. Nummer to blev russiske Alexandra Korelova og den 19-årige skimmel Balagur med 78%. Den tredje bedst placerede var tyske Monica Theodorescu og Whisper med 77,8 %. Natalie zu Sayn Wittgenstein og Digby endte på en niendeplads med 72,85%.


"Jeg har aldrig set Satchmo så god før, udtalte den belgiske dommer Mariette Withages-Dieltjens efterfølgende. Selv udtalte Werth efter ridtet: "Jeg var allerede tilfreds med Satchie i Grand Prixen i lørdags, hvor han udviste ro og glæde i arenaen. Holstenhalle i Neumünster er lille og har en speciel atmosfære, så det er aldrig helt til at vide, hvordan hesten reagerer." I dag var stemningen blandt publikum helt i top og det var Satchmo også, fortæller Isabel Werth og fortsætter: "Han nød tydeligvis hele opvisningen uden en eneste fejl eller forkert reaktion".


Mariette Withages-Dieltjens honorerede også, udover Werth, den russiske ekvipage Alexandra Korelova og Balagur med et rent ti-tal for deres fænomenale piaffe. Nathalie zu Sayn Wittgenstein og Digby fik et par ærgerlige fejl i den indledende Grand Prix, men kom meget stærkt tilbage i Küren - uden fejl - men manglede måske lidt "power".


Placeringen i den Vesteuropæiske liga har således ikke ændret sig efter dette stævne. Isabel Werth ligger stadig i top, men nu med 80 point, efterfulgt af to hollandske ryttere Hans Peter Minderhoud med 68 point og Adelinde Cornelissen med 60 point. Natalie zu Sayn Wittgenstein og Anne van Olst har hver opnået henholdsvis 39 og 31 World Cup-point.


De danske springryttere der også var til stævne i Neumünster klarede sig også godt, skriver Dansk Rideforbund: Søren Pedersen red således fejlfrit i Youngsterklassen søndag på Lavante med tiden 33,68 sek. hvilket rakte til en flot 2. plads. Vinder af klassen blev Jan Sprehe på Stakkato Gold i tiden 32,07. Danske Lars Bak Andersen og Cassiano red sig ind på en 7. plads i klassen.


Lørdag blev Charlotte Lund placeret som nr. 4 på Andante i den internationale 155 cm klasse. Charlotte red fejlfrit i tiden 35,44 i klassen, som blev vundet af italienske Gianni Govoni på Love Affair.


Lars Bak Andersen blev nr. 5 på Quadrigo i fredagens 1,50m klasse med tiden 62.86 sek og 0,25 fejlpoint. Klassen blev vundet af tyske Janne-Friederike Meyer på Holiday by Solitour, med tiden 34.68 sek.



Se alle resultater her


 

Tilføjet d. 16-02-2009 kl. 02:59 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider