Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danske avlere tog Tyskland med storm

Det nye avlsforbund i Danmark, Pferdestammbuch DK, har end ikke et år på bagen, men har allerede bidt skeer med de tyske eksperter.

I sidste weekend tog 11 danske hingste vejen til Neumünster, og hele syv af disse opnåede anerkendelse og kåring i den tyske Pferdestammbuch.


De danske avlere var spændte forud for deres første officielle optræden, og var opmærksomme på, at de skulle dyste mod tyskerne, der har avlet i mange generationer og som er længere fremme med at konsolidere deres hoppestammer end dem.

Formanden for Pferdestammbuch DK, Marianne Newe fortæller: "Stemningen var helt i top og det var fantastisk at opleve, hvor publikum sad med deres dannebrogsflag på tilskuerrækkerne og heppede på de danske deltagere. Det at komme med til hingstekåringen i Neumünster er virkelig en speciel oplevelse af en tysk folkefest."


En dansk avler, Marie Louise Ebdrup fra Stutteri Føllestrandgård, skilte sig ekstra ud, da hun scorede hattrick med tre stillede hingste, der alle blev kåret.
Hun stillede med New Forest hingsten Strandgårdens Thor, der er yderst tiltalende, ædel, langbenet og højtstillet og typemæssigt nok hører til de mere moderne New Forest'er i dag.

Sammen med Strandgårdens Thor medbragte Marie Louise Ebdrup Dr. Doolittle og Charlie Chaplin, som er halvbrødre og ud af samme fantastiske moderstamme. Moderen er statspræmieret og har aflagt rideprøve i Tyskland med 1 x 9 og 2 x 10-taller. Begge disse hingste udmærkede sig ved at være nogle dejlige typer og med tre fantastiske gangarter.


Kårede hingste:


Strandgårdens Thor 15.04.06 New Forest 142 cm Far: Firfods Jetset MF: Checkpoint Ejer: Stutteri Føllestrandgård.


Dr. Doolittle 24.04.06 Deutsche Reitpony 145 Far: FS Don't Worry Junior MF: Brooklands Moonwalker Ejer: Stutteri Føllestrandgård


Charlie Chaplin 15.04.05 Deutsche Reitpony 142 Far: FS Champion De Luxe MF: Brooklands Moonwalker Ejer: Stutteri Føllestrandgård.


For første gang nogensinde stillede en Paso Peruano hingst også kaldet den peruvianske hest op. Herhjemme er der knap en håndfuld af disse heste. Typisk er den mellem 142-154 cm høj og adskiller sig ved at have nogle helt unikke gangarter. Det er en lille fast og tæt hest. Hingsten er importeret fra Texas i USA.

RTP Talus Far: Soberano CM. MF: RYR Galileo født: 2005.

Ejer: Ellen Korsgaard, Hørsholm.

Han blev som eneste kåret og udnævnt til fløjhingst i hans klasse.


Det er længe siden, at der har været fremstillet en connemara til hingstekåringen og spændende var det om Skærgårdens First Night som ene hingst i connemara-klassen, kunne opnå kåring. Han viste sig ganske fremragende over de tre dage og han er en ganske tiltalende type med et godt hingstepræg og godt springende. Han opnåede kåring og var dermed selvskrevet til fløjpladsen.

Skærgårdens First Night Far: Frederik MF: Coosheen Finnegan.

Avler og ejer: Birgitte Gøtske, Egtved.


Blandt pintoerne var der også en dansker med.

GP Chico Højgård har en hel sublim travbevægelse og det bliver spændende at se ham under rytter.

GP Don Chico Højgård Far: Devino Chico MF: Raschid N, Født: 2006.

Avlet hos Norbert Schafhausen, Mettmann.

Ejer: Per Karstens Stutteri Højgård, Skærbæk.


Derudover blev reservesieger hingsten fra Westfalen FB Gangster Far: FS Golden Moonlight MF: Dressman I, Født: 2006, avlet hos Hubert Fockenberg, Bottrop og ejet af Stutteri Freden, Gedsted, anerkendt til avl i Pferdestammbuch.

FB Gangster er en ganske tiltalende unghingst, god type og bevægelser og ham får vi heldigvis mere at se til i Danmark.


Den sidste som blev anerkendt til avl i Pferdestammbuch var King Louis S.

King Louis S er efter Kaiserwalzer MF: Nantano. Født 2001 hos Jürgen Steinwerth i Kloster Neuendorf. Ejet af Dorte Svejstrup i Suldrup.

King Louis S er en ældre hingst og har allerede aflagt en materialprøve i 2005 med et rigtig godt resultat på 8,04. I dag er han succesrig i dressuren med Dorte Svejstrups 14-årige datter Christina Svejstrup.



 

Tilføjet d. 14-02-2009 kl. 17:29 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede
Billede
Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider