Lis Hartel, en af Danmarks mest berømte ryttere og æresmedlem i Dansk Ride Forbund, sov i nat stille ind, efter længere tids sygdom, 87 år gammel.
Lis Hartel har en helt speciel plads i dansk ridesport, men hendes historie rækker også langt ud over denne. Hun blev som 23-årig ramt af polio i midten af 1940'erne, og især venstre side var ramt. Hun blev lam fra knæene og ned, og hænder og underarme var stærkt svækkede. Lægens dom blev hård: Lis Hartel ville aldrig komme til at ride igen.
Lis Hartel nægtede dog at underkaste sig lægernes dom, og trænede indædt for at få sin førlighed tilbage og komme i sadlen igen. Efter to et halv år lykkedes det hende, og i 1952 vandt hun som den første kvindelige rytter OL-sølv i Helsingfors midt under den store polioepidemi, der hærgede Danmark.
Under polioepidemien, hvor 3.000 blev lammede og 350 døde, og tusindvis af familier var berørt af den frygtelige sygdom, blev Lis Hartel et lys i mørket. Hun blev et levende eksempel på, at man kunne overvinde sygdommen og oven i købet komme helt til tops i sportens verden. I 1956 gentog hun således succesen og vandt endnu en sølvmedalje til OL.
Lis Hartels sejre og hendes livs- og sygdomshistorie trak overskrifter i verdenspressen og var med til at øge ridesportens popularitet. Hun gav opvisninger over hele verden, og gennem opvisningerne samlede hun store beløb ind til Poliofonden. I Holland er et poliocenter og en rideskole opkaldt efter hende og Lis Hartel blev den første skandinavier optaget i The International Women's Sports Hall of Fame i New York i 1994.
At Lis Hartel var den første kvinde i olympisk historie til at dyste mod og vinde over mændene ved OL har bestemt ikke gjort hendes popularitet mindre, hverken i 1950'erne eller i dag.
I 2005 nedsatte kulturministeren et udvalg, der skulle udvælge de markante og betydningsfulde idrætsfolk i Danmark igennem de sidste 100 år. Her blev Lis Hartel én ud af de ti idrætsudøvere, som ved årsskiftet 2006/2007 blev udpeget til Eliteidrættens Kanon.
Helt op til hendes død blev Lis Hartel ved med at undervise og inspirere unge mennesker i ridesporten fra sit landsted i Nordsjælland, hvor flere ryttere havde deres daglige gang.
Vi er i dag blevet et stort menneske fattigere.
Kilde: DRF
