Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Klampenborgs trænernestor Bendt Jensen er død

På Galopsports hjemmeside meddeles, at den velkendte Klampenborg-træner Bendt Jensen er afgået ved døden.Bendt Jensen var nestor i trænerstaben på Klampenborg, og havde en flot karriere som først jockey og dernæst som træner.


Galopsport skriver:

"Bendt Jensen trænede flere klassiske vindere. Han havde ry for at være særlig god til hopper. Det var dog mest som unghestespecialist at Bendt Jensen skabte sig et godt omdømme som galoptræner. År efter år vandt hans stald de første 2-årsløb på Klampenborg Galopbane. Et år præsterede han således at træne hele feltet til et 2-årsløb i Klampenborg. Noget af et særsyn.Bendt Jensen boede i mange år i "Møllers Hus", blot et stenkast fra galopbanen. En bolig som ellers er tiltænkt baneforvalteren på Klampenborg Galopbane, men boligen blev ledig da nu afdøde Manfred Neuendorf blev
baneforvalter. Han ønskede ikke at flytte ind i Møllers Hus, og det åbnede muligheden for Bendt Jensen.

"Bense" nød tilværelsen i Møllers Hus med sin veninde Susanne Hjuler. Han elskede sit arbejde på Klampenborg Galopbane.Bendt Jensen havde også den udsøgte fornøjelse at se sine tre sønner i en aktiv karriere i galopsporten. Hans ældste søn Kim Krøjsfeldt nåede at vinde Derbyet inden han lagde støvlerne på hylden. Bendt Jensens mellemste søn Lars Kelp havde en strålende karriere i galopsporten som både træner og jockey.

Kelp har opnået ting i galopsporten som ingen anden dansker! - Ja, i hele Skandianvien. Lars Kelp deltog således i Grand National Steeplechaese, som han oven i købet fuldførte. Lars Kelp har vundet mængder med klassiske sejre som både træner og jockey. Også Bendt Jensen yngste søn har vist flair for galopsporten. Ole Krøjsfeldt var en jockey langt over middel i sin aktive karriere.

Med Bendt Jensens død har dansk galopsport mistet en af de mest farvrige skikkelser. Man gik aldrig forgæves til Bendt Jensen når det var problemer.Bendt Jensen var en ildsjæl for galopsporten. Fra den generation som talte navne som Franz Nutz, Vinzenz Vogel, Desmond Scarlet, Ole Larsen, Jørgen Johansen, Kim Stummann, Hans Larsen, Arne Jensen og Benny Jensen med flere.Store koryfæer som var med til at plante dansk galopsport på landkortet.Flere af dem er nu gået bort, og i dag fulgte en til.

Æret været Bendt Jensens minde."


Kilde: Galopsport



 

Tilføjet d. 13-02-2009 kl. 00:38 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider