Intet mindre end 211 gange modtog Hestens Værn anmeldelser om vanrøgt af heste i 2008. Det er et historisk højt tal, siger foreningens formand, lektor og dyrlæge Julie Fjeldborg, der er foruroliget over, at man i dagens Danmark er så dårlig til at passe sit dyrehold.
"Det rekordstore antal anmeldelser i 2008 er bestemt foruroligende," siger Julie Fjeldborg. "Jeg tror dog ikke, at det store antal betyder, at heste vanrøgtes mere end tidligere år, men snarere, at man kontakter Hestens Værn, hvis man oplever heste, der ikke passes godt, i stedet for at lade som ingenting. Vi er herhjemme blevet langt mindre tolerante over for hesteejere, der ikke passer deres dyr ordentligt," forklarer Julie Fjeldborg.
Hun fortsætter: "Vi har i Hestens Værn et velfungerende netværk af dygtige, hestekyndige lægfolk og hestepraktiserende dyrlæger, som rykker ud til anmeldte hestehold. Men selv med den nye hestelov i hænderne og de mere konkrete, letforståelige grænseværdier, drejer sagerne sig om de samme triste skæbner som tidligere år."
Sagerne drejer sig oftest om nedenstående tilfælde:
• Magre, efterladte heste på nedbidte folde
• Ponyer med lange snabelhove
• Forfangne heste, der ikke får dyrlægebehandling
• Heste og ponyer, der står indespærret i stalden dag ud og dag ind uden mulighed for social kontakt og bevægelse
• Heste på en bar, frossen og vindomsust mark uden adgang til læskur, tørt leje, vand og foder, etc.
Man kan fristes til at spørge om hesteejerne, trods Hestens Værns ihærdige indsats for hestene gennem 100 år, slet ikke har lært noget?
"Jo, det har de," siger Julie Fjeldborg og fortsætter: "Der er rigtig mange steder, hvor hestevelfærden er i top, og hvor man sætter en ære i at passe sine heste efter alle kunstens regler.De sager, der kommer til Hestens Værn, drejer sig alene om hestene. Men vores lægfolk kommer altid i kontakt med mennesket bag dyrene, og der kan vi se, at der ofte ligger sociale problemer, sygdom, skilsmisse eller lignende bag. Det går op og ned her i livet. De fleste af os evner heldigvis at handle rationelt også i modgangsperioder. Men nogle mennesker kommer så langt ud, at de ikke længere magter at tage vare på de heste, de har i deres varetægt. De magter heller ikke at melde ud i deres netværk, at de har behov for hjælp. Måske har de ikke noget netværk!
Vores lægfolk og dyrlæger har på flere af de anmeldte adresser fundet heste og ponyer i en så miserabel tilstand, at aflivning var eneste udvej for at befri dyrene for deres lidelser. Det er ganske forfærdeligt." slutter hun.