Efter en dags transport fra Struer til Jay.Net i København med overnatning i Fredericia er Cavan nu igen på banen.
Tiden er blandt andet gået med en komplet reinstallation udført af Marcus Brofeldt med lidt assistance af Casper Biering. Vi øvrige bag Heste-Nettet takker for en godt udført plan, som blev mere end overholdt.
Der er stadig lidt småfejl hist og her, specielt i forbindelse med visning af billeder rundt omkring på siderne. Disse fejl vil vi snarest gå igang med at rette.
En del brugere oplever stadig den midlertidige forklaringsside på den "gamle" adresse for Heste-nettet. Det skyldes at den "Domain Name Server" (DNS), de bruger i deres internet-opsætning endnu ikke er opdateret. Det vil normalt ske inden for 24 timer. Ellers kan problemet løses ved at vælge følgende DNS-adresser: 81.19.224.67 og 81.19.224.134 og genstarte browseren.
Heste-Nettet
CAVAN på banen igen!
Tilføjet d. 08-08-2002 kl. 20:58 af C Henrik Biering i kategorien Nyt fra Heste-Nettet.dk.

