Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Hesten som healer

Stadig flere behandlere inddrager dyr i arbejdet med at give børn og voksne med psykiske lidelser selvtillid og livsmod. Men effekten er udokumenteret herhjemme, hvorved det ikke betragtes som et anerkendt behandlingstilbud.
I England og USA benævnes terapien Animal Assisted Therapy ( AAT). Ved denne behandlingsform lader man et dyr -ofte en hest -indgå i behandlingen af for eksempel mennesker med psykiske lidelser.

Et østrigsk behandlingstilbud henvender sig til uhelbredligt syge børn og deres familier. Børnene og deres søstre og brødre modtager terapeutisk undervisning på hestene, og får dermed afløb for deres angst og sorg gennem professionel støtte. Sterntalerhof har allerede givet mange syge børn en sidste oplevelse for livet, og givet familierne et frirum i den svære tid.

Anne Bitsch-Larsen, der er psykiatrisk overlæge på Holstebro Sygehus, så gerne at Danmark anerkendte ATT som behandlingstilbud. På frivillig basis har hun undersøgt behandlingsformens virkning på personer, der har mistet troen på sig selv og omgivelserne. Hun fortæller til Fyens Stiftstidende:"Uanset diagnose er der det fælles træk ved mennesker, der er psykisk syge, at deres indre personlighed er skrøbelig, og at de derfor er meget påvirkede af, hvad andre tænker og mener om dem.Men hesten har en neutral holdning til dig. Den tolker ikke, og det kan skabe en relation, som er så tryg og tillidsfuld, at det bliver muligt for både patient og behandler at få øje på, hvad det egentlig er, der skal arbejdes med."


Den indre hestehvisker


Anne Bitsch Larsens har ikke blot anvendt hestene i behandling af psykisk syge. En speciel oplevelse havde hun med en aggressiv teenager, der deltog i hendes træningsprogram. Han truede hesten for at få den til at makke ret ligesom han var vant til at true andre mennesker. "Men hesten gik bare væk. Lige indtil han opdagede, hvad der skulle til. Tre måneder efter havde han et helt andet liv, for vi mennesker reagerer jo også på kropssprog, og han havde lært noget meget vigtigt om sin egen indre styrke," fortæller Anne Bitsch-Larsen.

Også patienter med skizofreni og angst er ifølge Anne Bitsch-Larsen blevet hjulpet, og derfor håber psykiateren, at hendes egen kommune, Holstebro, vil få øjnene op for, hvor effektiv hesteassisteret psykoterapi kan være, og gøre det til en del af det offentlige behandlingstilbud.

"Psykisk syge patienter er ofte økonomisk svage og kan ikke selv betale. Mange af dem får i dag den besked fra det psykiatriske system, at behandlingsmulighederne nu er udtømte, og at de derfor må lære at leve med deres sygdom.Sådan behøver det bestemt ikke at være,"slutter Anne Bitsch-Larsen.


Kilde: Fyens Stiftstidende


 

Tilføjet d. 11-02-2009 kl. 01:53 og sidst rettet den 11-02-2009 kl. 02:26 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider