Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Debat omkring medicinering og doping

FEI har nedsat en kommission, der skal arbejde med medicinering og antidoping. Kommissionens formand er Arne Ljungqvist, der også er formand for den Internationale Olympiske Kommités, IOCs, medicinske kommission og næstformand i World Anti Doping Agency, WADA.

Kommissionens arbejde består i udarbejdelsen af en grundig undersøgelse omkring medicinerings- og antidopingreglernes funktion i ridesporten samt udarbejdelsen af et oplæg til, hvordan disse kan harmoniseres til WADA's kodeks.


Hestevelfærd og hestens rettigheder er grundlæggende principper i kommissionens arbejde. Kommissionen består af ryttere, nationale rideforbund, dyrlæger og dommere fra ridesporten for at sikre, at alle aspekter bliver håndteret og imødekommet. Kommissionen skal samtidig afdække de processer og procedurer, der skal finde sted i forbindelse med udtagning af dopingtest, analyse af disse, strafferammer, lovgivning, uddannelse og forebyggelse, så der fremkommer et simpelt regelsæt til IOC, WADA og alle aktørerne i ridesporten. Kommissionen arbejder endvidere på at skabe en sammenhæng til det eksisterende kodex som menneskelige atleter skal overholde.


Kommissionen holdt deres første møde d. 16.december, hvor formand Arne Ljungqvist, næstformand Sven Holmberg og sekretær Alexander McLin mødtes for at iværksætte en køreplan for kommissionens arbejde. Kommissionen starter sit omfattende arbejde med at nedsætte flere arbejdsgrupper, der skal afdække specifikke områder indenfor:

Laboratoriearbejde, forbudte stoffer, lovgivning og juridiske aspekter, formidling og uddannelse.
Grupperne arbejder i januar og februar, hvorefter de deler deres resultater til stormøde d. 6.marts. Den 31.marts skal kommissionen præsentere sit foreløbige arbejde for FEI's bureau.


Kilde: DRF




 

Tilføjet d. 08-02-2009 kl. 10:30 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider