Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Tina Lund tilfreds trods fejl

Tina Lund, det danske medaljehåb ved Europamesterskabet i ridebanespringning for ungryttere i Bernstorffsparken, endte på 10. pladsen i den første af fire runder i går. Derimod oplevede Signe Juel Kofoed (i midten) en af sine sorteste rytter-dage. Den 21-årige nordsjællænder blev både smidt af hesten og diskvalificeret for to stop, hvor der skulle have været to spring. For Signe Lund er EM dermed slut.

Tina Lund passerede derimod de 13 forhindringer med en springhøjde op til 1,50 meter i næsthurtigste tid af de 55 ryttere fra 14 lande. Uheldigvis trillede den øverste bom på femte spring baglæns ned, da Tina Lunds iøvrigt meget velspringende hest strejfede den.

"Det er bare irriterende og døduheldigt, at det lige skal ske her, for det sker kun to gange om året, at bommen falder ned på den måde. Men jeg er alligevel glad og tilfreds, for min hest Lanthanid var virkelig godt springende i dag," sagde Tina Lund.

I første runde omregnes nedrivninger til strafsekunder. Hver fejl koster fem sekunder, så det danske håb fik sluttiden 85,46 sekunder. "Bestemt ingen katastrofe. Selvfølgelig havde det været bedre at ride fejlfrit, men jeg er ikke længere tilbage end at jeg stadig kan være med i kampen om topplaceringerne," siger Tina Lund.

Hun var ikke påvirket af holdkammeraterne Signe L. Kofoeds diskvalifikation for to stop og et styrt, og næstvedste dansker Sarah Møller Pedersens to nedslag lige før hun selv skulle på banen. "Selvfølgelig ser man de andres uheldige ture, men jeg kigger mere på de tyske, belgiske og engelske ryttere, for det er dem, jeg skal konkurrere med, hvis jeg skal vinde noget i EM," siger Tina Lund.

EM fortsætter fredag med holdspringning over to runder kl. 10 og 14. Vinderen kåres ved 17- tiden. Den enkelte rytters resultat tæller også i det individuelle klassement. de 30 bedste ryttere efter fredagens spingninger kvalificerer sig til søndagens finale.

Resultatet af indledende runde, springhøjde op til 1,50 meter.
1.Piero Migliorini/Poppy van Steenkerke, Italien, 78,21 sekunder.
2. Jamie Wingrave/Spring Master, England, 80,57
3. Robert Whitaker/Quinten, England, 80,84
4. Caroline Müller/Kyraleen, Tyskland, 81,62
5. Daniel Deusser/Zaperlot, Tyskland, 82,66
6. Steve Guerdat/Lord Farei, Schweiz, 83,26
7. Thierry Gofinet/Gladstone, Belgien, 83,65
8. Kristien Peeters/My Lord, Belgien, 84,20
9. Thomas Leemans/Granini, Belgien, 84,47
10. Tina Lund/Lanthanid, Danmark, 85,46
32. Sarah Møller Pedersen/Topsports Cantor, Danmark, 95,12
37.Rikke Haastrup/ Dane-Vangs Trajana, 98,24
50. Pernille Bak/Revall, Danmark, 121,69
Diskvalificeret: Signe Lund Kofoed/Skorpen, Danmark (stop foran to forhindringer).


Landstræner Bo Kristoffersen valgte Tina Lund, Sarah Møller Pedersen, Rikke Haastrup og Pernille Bak, der i søndags kom med i stedet for skadede Karina Rie Truelsen, til det danske 4-mands hold, der rider om EM's holdtitel.

[Kilde: Steen Ankerdal, pressechef for Sportsrideklubben]

 

Tilføjet d. 08-08-2002 kl. 19:41 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Henrik (HN)

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider