Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

2 x hattrick til danske dressurryttere

De danske ryttere Jim Rasmussen og Thomas Larsen vandt i går hver deres finaleklasse i henholdsvis Grand Prix Kür og Lille tur. Dermed har begge ryttere scoret hattrick til det 14 dage lange stævne Arctic Equestrian Games i Norge. Jim Rasmussen på Broholm's Highlight vandt som den eneste dansker i klassen, GP Küren med 68,60% samlet.


Thomas Larsen på Græsmarkens Don Pedro lå også i spidsen da han kunne høste flotte 74,10% samlet fra dommerne. Sanne Henningsen på Atterupgaards Molberg red også et flot program til hele 70,10% og fik dermed 2. pladsen. Som den tredje dansker i klassen kom Dorthe Hoeck på Heterosis Nord på en 4.plads med 69,90%. Hun blev dermed slået med kun 0,05% af nordmanden Isabel Bache, der red sig til 69,95%.


Alt i alt kan de danske dressurryttere vende hestetrailerne hjemad med tilfredshed, og flotte placeringer i bagagen.


I dag fortsætter springningen med bl.a. den internationale klasse Volo Sport Horses Medium Tour.


Se mere her: www.hestefrelst.no/ documents.asp?DokID=317


Kilde: DRF




 

Tilføjet d. 29-01-2009 kl. 14:49 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider