Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Ingen pris til Caroline Cecilie Nielsen

Kampen stod mellem fem nominerede til Keep Living prisen. Det blev dog ikke Caroline Cecilie Nielsen, men bordtennisspilleren Peter Rud Rosenmeier, der blev kåret til årets danske handicapidrætsudøver 2008. På trods af at prisen desværre ikke tilfaldt Caroline Cecilie Nielsen, håber hun på at nomineringen kan være med til at skabe fokus på ridning for handicappede, så der kan blive etableret flere stævner.


Kampen stod mellem fem, der alle har udmærket sig ved Paralympiske Lege i Hong Kong i efteråret. "Det har været svært at udvælge de fem nominerede efter en utrolig flot dansk indsats ved de Paralympiske Lege, hvor atleterne viste høj klasse og hentede ni medaljer hjem. For Caroline Cecilie Nielsen har nomineringen til Keep Living-prisen været en anledning til at opfordre andre handicappede til at kaste sig ud i idræt.


"Jeg vil gerne vise andre handicappede, at man ikke behøver at sidde derhjemme. Uanset ambitionsniveau hjælper det handicappede at dyrke idræt. Som spastiker får man stimuleret spasticiteten og bliver mere afslappet." Jeg kan selv mærke, hvor stor forskellen er, når jeg ikke rider. Det har en stor betydning for mig, og jeg kan ikke leve uden en hest", understreger Caroline Cecilie Nielsen.


"Jeg vil gerne have, at flere handicappede får chancen for at kunne mere end blot at skridte og trave i klubberne", siger Caroline Cecilie Nielsen, der kun er en lille smule skuffet over ikke at vinde prisen i år. Nu ser Caroline Cecilie Nielsen frem mod EM til august, hvor hun håber på endnu en medalje.



 

Tilføjet d. 28-01-2009 kl. 15:17 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider