Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Frankrig trak uvorne ryttere

Ryttere fra femten nationer er med i den kommende uges Europamesterskab i ridebanespringning for ryttere under enogtyve år, men på startlisten mangler de stærke franske ryttere. Hele holdet, der var medaljekandidater, er blevet trukket af det franske forbund, fordi de unge ryttere ved et stævne tidligere på sommeren ikke opførte sig ordentligt. Det oplyser Sportsrideklubbens Niels Ulrich Pedersen, der er formand for EM's organisationskomite.

I holdkonkurrencen møder Danmarks kvartet Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, England, Polen og Italien.

I den individuelle konkurrence deltager desuden ryttere fra Luxembourg, Portugal, Rusland og Østrig. Uden for konkurrence har en rytter fra USA fået lov at stille op. Amerikaneren får ikke plads i søndagens individuelle finale, selvom hun skulle kvalificere sig. Ialt deltager enoghalvtreds ryttere i EM.

Ny dansk rytter udtaget
Pernille Bak fra Nordsjællands Sports Rideklub overtager den ledige plads på det danske springhold ved EM for ungryttere den kommende uge i Bernstorffsparken. Landstræner Bo Kristoffersen har efter weekendens stævner på Vilhelmsborg og i Svendborg udtaget den 18-årige Hørsholm-pige, der til DM for ryttere op til 21 år blev nummer 8 på Revall.

Pernille Bak afløser klubkammeraten Karina Rie Truelsen, som efter et træningsuheld i tirsdags blev indlagt på Herlev Sygehus med en beskadiget lever. Karina Truelsen har det nu bedre og ventes udskrevet fra hospitalet i den kommende uge, men hun er afskåret fra at ride EM efter uheldet, hvor hun blev kastet af sin hest og trådt i maven.

Det danske springhold i EM, der starter på torsdag, med holdfinale fredag og individuel finale på søndag er: Tina Lund på Lanthanid og Sarah Møller Pedersen på Topsports Cantor, begge fra Sportsrideklubben. Signe Juhl Koefoed, Nordsjællands SR på Skorpen, Rikke Haastrup, Dalby, på Dane-Vangs Trajana og Pernille Bak, Nordsjællands SR, på Revall. Bo Kristoffersen udtager efter torsdagens indledende springning de fire ekvipager til fredagens holdfinale.

EM for U21 ryttere TV-transmitteres i uddrag på DK4.

[Kilde: Steen Ankerdal, pressechef for Sportsrideklubben]

 

Tilføjet d. 05-08-2002 kl. 04:20 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider