Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Alle gode gange tre

Småland: En svensk dyrlæge måtte ty hele tre gange til boltpistolen, men selv ikke tre forsøg var nok til at ponyen døde, så dyrlægen endte med at skære halspulsåren over og lod ponyen afbløde. Ejeren var tydeligvis berørt af den tragiske hændelse. Dyrlægen får nu to år efter en påtale fra det Veterinære Ansvarsnævn.


"Det er det værste jeg har været med til: Dyrlægen var frygtelig nervøs og kiggede slet ikke på skaderne", fortæller en kvinde som overværede den dramatiske aflivning.
Ponyen stod med en fraktur på venstre bagben og skulle omgående aflives i henhold til dyreværnsloven.


Kvinden ringede efter jourhavende dyrlæge, som viste sig at være uerfaren udi håndtering af en boltpistol til heste. Hun havde derimod prøvet at aflive køer med en boltpistol, viste det sig siden. Dyrlægen skød første gang forbi hjernen og ind i pandehulen. Hesten fik næseblod og blev stående. Andet forsøg ramte lidt højere oppe, men hesten blev stadig stående på benene. Ved det tredje skud faldt hesten dog til jorden med kramper som varede under et minut, mens dyrlægen skar halspulsårene over og lod ponyen afbløde som det er helt normal procedure ved aflivning med boltpistol.


Dyrlægen gik hen til bilen for at skrive journal. Men ponyen var, ifølge kvinden, stadig ikke helt død. Den forsøgte nemlig at rejse sig og gik få meter indtil den omsider overgav sig. Den pågældende dyrlæge har nu fået en advarsel to år efter episoden, for ikke at have rådført sig eller ringet efter hjælp, skriver GT.se.


Kilde: GT.se



 

Tilføjet d. 23-01-2009 kl. 02:14 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider