I perioden 1. september til 23. december 2008 har SKAT gennemført en kontrol som et led i regeringens Fairplay-kampagne, der sætter fokus på holdningen til virksomheds-snyd, socialt bedrageri og brugen af sort og illegalt arbejde. Denne gang var det detailbutikker og frisører, der fik besøg.
Skattecenter Thisted har blandt andet været på kontrolbesøg hos 24 virksomheder i Vesthimmerland. En af dem havde trukket moms af anskaffelsen til en hest. Skat kunne således konstatere at virksomheden havde trukket moms af anskaffelse af en hest. Hesten var ikke anvendt erhvervsmæssigt, så virksomheden skal derfor betale 15.000 kroner i moms til skattefar. 11 virksomheder kan se frem til et opfølgende besøg af SKAT her i 2009. SKAT varsler i øvrigt en landsdækkende kampagne i 2009, så måske er det en god idé at få sat papir og mapper i system allerede nu, såfremt man har erhvervsmæssigt hestehold.
Kilde: Viborg Folkeblad

