Den syvende runde af FEI World Cup i springning blev afviklet i denne weekend. I Leibzig blev den store messehal omdannet til et professionelt springstævne, med deltagelse af alle de topprofessionelle ryttere. Danske Thomas Velin var også på banen med sin talentfulde hingst Grim st. Clair.
Weekendens højdepunkt var selvfølgelig World Cup kvalifikationsrunden, og den bød da også på svær og spændende springning. Thomas Velin fik som den ene ud af 13 ryttere en fejlfri hovedspringning og kunne dermed gå videre til den svære omspringning. Sammen med kun 4 andre ryttere gentog Thomas Velin den flotte fejlfrie runde med tiden 35.45 sek. Thomas placerede Grim St. Clair flot foran hver eneste forhindring, således at hingsten kunne vise sin enorme kapacitet. De 0 fejl og tiden 35,45sek rakte til en flot 5.plads og en præmie på 7000 Euro. De 33.000 euro og 1.pladsen gik til irske Jessica Kurten på Castle Forbes Libertina med 33.79 sek.
Thomas Velin ligger efter weekendens World Cup-kvalifikation som nr. 6 på ranglisten med 39 point. Dermed er der rigtig god chance for at den danske ekvipage kvalificerer sig til finalen i Las Vegas i April. Sædvanligvis kræver det ca. 40 point at komme blandt de 18 ryttere der går videre til finalen, men der mangler endnu at blive afholdt 5 kvalifikationsrunder, og Thomas Velin har således tid til at indhente de resterende points.
Resultater af Rolex FEI World Cup ™ konkurrence i Leipzig:
1) Jessica Kurten (IRL), Castle Forbes Libertina, 0-0/33.79 sec
2) Gerco Schröder (NED), Eurocommerce Pennsylvania, 0-0/33.03 sec
3) Cian O'Connor (IRL), Rancorrado, 0-0/34.17 sec
4) Albert Zoer (NED), Okidoki, 0-0/34.66 sec
5) Thomas Velin (DEN), Grim st. Clair, 0-0/35.45 sec
6) Lars Nieberg (GER), Lucie, 0-4/34.54sec
7) Marcus Ehning (GER), Sandro Boy, 0-4/35.98 sec
Rangliste efter 8 ud af 13 World Cup kvalifikationer:
1) Steve Guerdat (SUI), 51
2) Gerco Schröder (NED), 47
3) Edwina Alexander (AUS), 45
4) Daniel Etter (SUI), 45
5) Ludo Philippaerts (BEL), 41
6) Thomas Velin (DEN), 39
7) Ben Maher (GBR), 39
8) Meredith Michaels-Beerbaum (GER), 35 (already qualified)
9) Geir Gulliksen (NOR), 35
10) Max Kühner (GER), 34
11) Rutherford Latham (ESP), 33
12) Helena Lundbäck (SWE), 30
13) Marcus Ehning (GER), 29
14) Lars Nieberg (GER), 29
15) Albert Zoer (NED), 27
16) Omar Bonomelli (ITA), 25
17) Rolf-Göran Bengtsson, 24
18) Vincent Voorn (NED), 22
19) Alois Pollmann Schweckhorst (GER), 20
19) Jessica Kürten (IRL), 20
Kilde: DRF

