Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dressurprogram volder problemer

Dressurrytter Trine Henningsen er ikke helt tilfreds med de nye dressurprogrammer. Særligt ikke den nye udgave af LA3-A, hvor øvelserne 3,4 samt 15,16,17 volder hesten problemer at udføre korrekt, mener hun. Trine Henningsen har således sendt en opfordring til Dansk Rideforbund og håber meget, at de vil kigge øvelserne efter i sømmene en gang mere.


Øvelse 3,4: FXH middeltrav, før H arbejdstrav, HC arbejdstrav
FØR C middelskridt, C bagpartsvending til højre.

Øvelse 15, 16, 17: RP kontragalop, P changer gennem 6-8 skridt,
PFA arbejdsgalop, A arbejdstrav.


"Jeg mener at ovenstående øvelseskombinationer risikerer at medføre overgreb på hesten. Jeg tror ikke det før er set, at man kun giver hesten enkelte meter at udføre øvelserne på. Bogstaverne er ikke anført i parantes som i "cirka ved" og i øvelse 3,4 bliver man direkte bedt om at ride baglæns. Såfremt en stor hest skal fuldføre øvelse 3,4 med godt resultat, skal den trave "noget nede i hjørnet". I øvelse 15,16,17 vil den efter 6-8 skridt være nået fra P til F, hvorefter den kun har mellem F og A at galoppere på. Denne, i mine øjne, urimelig korte afstand vil efter min mening forvirre hesten og få overgangen til trav til at føles som en korrektion, da den store hest kun vil have mulighed for enkelte skridt i galop."


Trine Henningsen mener ikke, at man tilfører hestene meget andet end forvirring, anspændthed og "toppen op" i disse øvelser. Og det er vel ikke formålet med de nye programmer, slutter Trine Henningsen, og håber meget på en god debat på heste-nettet.


Tilføjet d. 19-01-2009 kl. 03:12 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider