Mange hesteejere har igen i år undladt at benytte sommeren til at få bundforholdene i deres folde bragt i orden. Det betyder, at mange heste nu går ude i mudderfolde under usle forhold i den skiftevis kolde og våde vinter, skriver Dyrenes Beskyttelse på deres hjemmeside.
Dyreværnsorganisationen modtager år efter år mange henvendelser om heste, der går ude i mudderfolde under usle forhold, og i år er ingen undtagelse. Hesteejere "glemmer" at få deres folde præparerede, imens der er sol og sommer, eller vælger at sætte deres heste på små og dårlige områder for at skåne de store græsfolde, til det igen bliver lunt i vejret.
"De henvendelser, som vi modtager, angår to forskellige grupper af heste: Heste, der går udendørs hele døgnet rundt og heste, der kommer ind om natten, men tilbringer mange timer, ofte 6 morgen til 6 aften, i en lille optrådt fold med mudder til langt op ad benene," fortæller dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen. Den første gruppe af heste er beskyttet af lovgivningen, både af Dyreværnsloven og Lov om hold af heste. For denne gruppe er der i lovgivningen opstillet en række krav til de forhold, de skal leve under. Hvis heste skal gå udendørs hele døgnet om vinteren gælder at:
- de skal være velnærede og have tilført supplerende kærnefoder for at bevare deres huld.
- de skal have udviklet en tyk pels til at beskytte sig mod kulde.
- folden skal være så stor, at der altid er græsdækkede arealer, som ikke er trådt op.
- de skal have adgang til læskur eller bygning, der er så stort, at alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.de skal hele tiden have adgang til frisk drikkevand
Kravet til læskur eller bygning kan fraviges for Islandsheste og Shetlandsponyer. Dette kan kun ske, hvis alle andre betingelser er opfyldt samtidig med, at der er et naturlæ eller beplantning, der yder en høj grad af beskyttelse mod vind og vejr, og hvor der samtidig er en veldrænet bund, f.eks. et tykt lag grannåle.
Den anden gruppe heste, dem der kommer ind om natten, er ikke på samme måde beskyttet i lovgivningen, selv om mange af dem lever et usselt udendørsliv. Disse heste kommer ud i mange timer på en lillebitte luftefold, fordi de endelig ikke må træde græsset op på sommerfoldene.
"Når der går mange heste sammen på en lille fold, bliver den naturligvis trådt op og dækket af et tykt lag mudder, så hestene står i mudder til knæ og has. De har ikke lyst til at bevæge sig og står blot ved leddet og venter på at blive lukket ind igen. Det er altså meget langt fra det, der i lovgivningen hedder, at de skal gives "fri motion på fold", siger Jens Svenningsen.
Desuden er disse heste i høj grad udsat for at få muk, fordi de små sandkorn i mudderet hele tiden gnaver hul i huden og dermed danner en indgangsport for de bakterier, der er årsag til lidelsen. Den lovgivning, der kan komme på tale i grelle tilfælde hos denne gruppe heste, er de første tre paragraffer i dyreværnsloven, der bl.a. siger, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte og væsentlig ulempe. At dyr skal passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, og at arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
"I Dyrenes Beskyttelse har vi i år allerede politianmeldt flere eksempler på dårlige forhold for begge typer hestehold. Vi forventer, at dyrenes ejere idømmes store bødestraffe, hvad enten det drejer sig om det ene eller andet type hestehold. Er der tale om gentagelsestilfælde samme sted, kan frakendelse af retten til at have med heste at gøre, komme på tale," slutter Jens Svenningsen.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse
