Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Sadeltyveri i Midtjyske Rideklub

Tømte og øde­lagte skabe og tomme sadelknægte var, hvad ride­lærer i Midtjydsk Rideklub Erik Jensen mødte tirsdag morgen i sidste uge. I løbet af natten havde tyve tømt hele stalden på Klintholm for omkring 30 sadler og andet udstyr.


Erik Jensen er godt træt af det, for det er nødvendigt at skaffe nye sadler til rideskolehestene, så rideundervisningen kan gennem­føres. Han håber, at han indtil videre kan låne sig frem. Tyveriet ser ifølge Erik Jensen ikke ud til at være udført af professionelle tyve, da en del af det stjålne udstyr er så gammelt, at det har en meget ringe markedsværdi.


Uden for stalden var der tydelige spor efter, at en bil var bakket helt hen til stalden, så tyvene uden meget besvær har kunnet læsse de mange stjålne ting ind i bilen.

Politiet hører gerne fra folk, som har hørt eller set noget mystisk ved ride­skolen natten til tirsdag. "Det har jo krævet lidt tid at bære alle tingene ud, og det har været nødvendigt at tænde lys dernede," lyder det fra Jesper Poulsen fra politiet i Hammel.


Andre rideklubber i området har også haft besøg af tyve. Erik Jensen har ikke lige et bud på, hvad man skal stille op. Af hensyn til hestene sikkerhed kan man ikke barrikadere stalden. "De, som vil ind, kommer ind her. Men vi kan da blive nødt til at sætte video­overvågning op, lige som så mange andre steder," ­siger Erik Jensen.


Kilde: Favrskov Avisen


 

Tilføjet d. 13-01-2009 kl. 02:57 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider