Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Appelsin og te mindsker betændelse

Ekstrakt fra appelsin og sort te har en positiv indflydelse på den tid en hest skal bruge, for at komme på fode efter hård træning, har en gruppe forskere fra Rutgers University i USA fundet frem til.


Ni sunde varmblodheste fik tilført ekstrakt fra appelsin eller sort te gennem en sonde, og blev derefter sat til at arbejde på et løbebånd med 6% stigning. Blodprøver blev taget både før, under og efter træningen og analyseret. Resultatet viste, at hestene der havde fået tilført ekstrakt, havde et lavere indhold af immunproteinet cytokin, som signalerer træningsrelateret betændelsestilstande. Ligeledes kom de behandlede heste sig hurtigere over træningen end heste, der ikke havde indtaget ekstrakterne.


Studiet var sponsoreret af det Amerikanske Forsvarsministerium for at finde frem til, hvordan anvendelsen af betændelsesdræbende medicin hos amerikanske soldater kan undgåes.


Kilde: "Effect of Orange peel and black tea extracts on markers of performance and cytokine markers of inflammation in horses" Equine and Comparative Exercise Physiology.


 

Tilføjet d. 13-01-2009 kl. 13:00 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider