Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kørekort til husdyr udbydes

Vi har skrevet om det før, men nu er det endelig blevet en realitet. Nu kan man tage kørekort til husdyr. Mange hesteejere er deltidslandmænd, men også grønne tilflyttere kan nu få større viden om husdyrhold gennem et nyt kursus hos LandbrugsRådgivning Øst.

Det er nu muligt at få kørekort til husdyrhold, så man får kendskab til de mest basale færdigheder omkring dét at have heste: "Mange flytter i disse år på landet uden nogen landbrugsmæssig baggrund. Nogen har en drøm om lidt kvæg, et par heste eller måske får, men ved ikke rigtigt noget om, hvordan man griber det an. På kurset kan man lære noget om, hvordan man passer sine dyr, så de trives, og også noget om hvordan man får dyreholdet til at bidrage positivt på bundlinjen," siger landbrugskonsulent i LRØ, Ove Madsen.


Ifølge LRØ, er der stor interesse for kurset. "Lige nu får vi mange henvendelser fra folk, som ønsker at komme med på kurset. Flere giver udtryk for, at det lige netop er sådan et kursus, de har ventet på, og nogen har ligefrem fået kurset i julegave," fortæller Ove Madsen fra LRØ.

Info: Kurset er for alle interesserede og strækker sig over fire aftener i januar og februar.

Kurset sætter fokus på regler og love som miljøregler, EU-regler, krydsover-ensstemmelse, tilskud og landbrugspligt. Men også dyrets fysiske behov, sygdom, sundhed, dyrevelfærd, medicinering og lignende tages op. Inden man får kørekortet, skal man også lære noget om husdyrenes mentalitet og håndtering. Kurset afvikles som AMU-kursus, hvilket gør, at det kan gennemføres for 320 kr. ialt.


Tilmelding og mere info her



 

Tilføjet d. 08-01-2009 kl. 00:51 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider