Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Nedtælling til Hingstekåring 2009

Hingstekåring 2009 er nok en af årets største hestebegivenheder, og i år bliver det 30. gang, at denne begivenhed afvikles i Messecenter Herning. Arrangementet der afholdes fra den 5.-8. marts, er efterhånden vokset til at være Nordens største hestearrangement med over 50.000 besøgende til Hest & Rytter, til hingstekåringen samt til spring- og dressurkonkurrencerne.


Som sædvanligt er der både hingstekåring med over 70 hingste tilmeldt, ungheste-championater og konkurrencer i både dressur og spring, forårsauktion, clinics, gallashow fredag og lørdag og naturligvis den store Hest & Rytter-udstilling. Special-arrangementet bliver i år med Andreas & Andreas og billetsalget er allerede i fuld gang. Andreas & Andreas er naturligvis Andreas Helgstrand og Andreas Schou.


Første halvdel af clinic'en bliver med Andreas Helgstrand, som jo som bekendt tidligere har været i Herning og holde clinic for udsolgte huse. Denne gang bliver det helt nyt. Han vil bl.a. vise hvordan man kan hjælpe en hest, hvis den f.eks. har svært ved passage, piaf eller galloppiruette. Måske får rytteren en tur på en af hans gode heste for at bedømme om en velredet hest kan lære en rytter noget. En lærerig aften for dig der vil videre.


2. halvdel er med en af Danmarks bedste springryttere - den regerende danske mester, World Cup klasse vinder etc. Andreas Schou. Han vil fortælle og vise hvordan han har nået sine mål i en ung alder.


Arrangementet foregår torsdag d. 5. marts kl. 20.00. Billetsalget er begyndt, og billetterne sælges efter princippet "først til mølle". Billetten til specialarrangementet koster 200,- kr. inkl. moms.


Se mere her


Kilde: www.varmblod.dk






 

Tilføjet d. 02-01-2009 kl. 00:39 af i kategorien Arrangementer.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider