Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Maria Gandløse jubler over 2008

For Maria Gandløse har 2008 været et fantastisk år. Ikke alene fordi hun sammen med den kun fireårige Destene har gjort kometkarriere, men som en fjer i hatten, kan ekvipagen nu fejre, at de også har opnået den prestigefyldte AQHA-Champion-titel, som den første dansktrænede hest nogensinde.


"Det har været et utroligt år for Destene og jeg. Vi vundet stort set alt, hvad der kunne vindes i både Showmanship at Halter, Western Pleasure og Hunter Under Saddle i Danmark samt en lang række medaljer i udlandet, så det er svært at være ret meget andet end begejstret, smiler Maria Gandløse. Hun præciserer, at lige præcis de tre ovennævnte discipliner nok er dem hun holder allermest af. Western Pleasure og Hunter Under Saddle er begge gangartsdiscipliner, som i princippet kan sammenlignes dressur, for her ønskes bæring, ramme og lydighed og samarbejde mellem hest og rytter, forklarer hun til heste-nettet.


Den ideelle westernhest


En god westernhest, mener Maria Gandløse, er en hest som under sin uddannelse udviser nysgerrighed, er samarbejdsvillig og korrekt bygget til den disciplin man nu engang rider. Her har de amerikanske racer nok en fordel, da de især er velegnet til westernridningens discipliner, siger hun. Dels pga. deres gode temperament, men også fordi man gennem årene har avlet dem specifikt frem til de forskellige discipliner. Så en Quarter horse er fx ikke bare en Quarter horse. En top avlet og trænet Reining Quarter Horse vil nemlig ikke kunne gøre sig på internationalt plan i fx Western Pleasure og omvendt, pointerer hun, og fortæller om Destene, som er hendes fremtidige store håb:

"Jeg købte GW Bostons Destene i 2005 som 1½ år gammel og fuldstændig rå. Destene er en sorrel Quarter Horse hoppe fra 2004. Jeg overtog hende i sensommeren 2005 fra en avler i Tyskland, hvor hun som føl blev kåret som 4. bedste hoppe ud af 189 til det tyske "Fohlenschau", og samlet nr. 9 ud af 337 hingste samt hopper med et gennemsnit på 8,40.


Destene er ud af Western Pleasure- samt Halterheste, hvilket direkte kommer til udtryk i hendes udseende og gang. Hun har således naturligt anlæg for en god holdning samt alle gangarter, bedyrer Maria Gandløse om den talentfulde hoppe, og tilføjer, at hoppen netop har udtryk, og den nysgerrighed som er så vigtig for især disciplinen Western Pleasure.


Tænkepauser til den unge hest


Det betyder meget for mig at mine heste er helt trygge og afslappede. Så jeg startede med at træne Destene meget fra jorden, husker Maria Gandløse. Jeg bruger generelt meget træning fra jorden på unghestene, så det kommer aldrig som en overraskelse for dem, når de skal tilrides. Det er en helt naturlig del af deres uddannelse, så da hun var klar rent fysisk og psykisk, tilred jeg hende stille og roligt - helt uden problemer, fortæller hun. Og siden da har hoppen som bekendt hentet et overvældende antal titler hjem på rekordtid. Men den eneste årsag til at det overhovedet har kunnet lade sig gøre, er, at Maria Gandløse kører et meget specielt træningsprogram med hende, hvor der både er plads til "tænkepauser" og plads til at hun stadig kan være "unghest". En topatlet kan ikke være på sit ypperste 365 dage om året, så det er med at lægge en plan for året, hvornår hun skal toppe og hvornår hun kan have perioder til at lade op igen. "Så det er en balancegang, jeg vil hellere skippe et stævne, hvis jeg føler hun ikke er klar mentalt, end at presse hende gennem det - for så mister især en ung hest gejsten og viljen til at arbejde, mener hun.


I 2006 blev Maria Gandløse for første gang Dansk Mester i Showmanship at Halter som er en slags lydighedsdisciplin fremført fra jorden. Siden dengang er hun regerende Dansk Mester i den disciplin. Siden har hun kunnet tilføje adskillige resultater og titler til samlingen. I 2007 vandt Maria Gandløse således sine to første DM titler i rideklassen Hunter Under Saddle, mens året 2008 blev et lykkens år med hele 7 DM-titler til DM.


Maria Gandløse er naturligvis rigtig stolt af sine resultater i 2008, indrømmer hun. At Destene så ydermere fik tildelt AQHA-Champion-titlen er lidt surrealistisk, ikke mindst fordi hoppen jo kun er 4 år, så det er en kæmpe cadeau, idet hun er den første dansktrænede hest som modtager denne ærefulde titel". Maria Gandløse har helt selv uddannet og trænet Destene, så det er enormt skulderklap, når de mål man har sat sig for også opnås, siger hun.


Ikke råd til VM


I år var jeg som sagt kvalificeret til VM i 6 forskellige discipliner men økonomien gjorde desværre at jeg måtte takke nej til det. I 2009 er håbet at komme til EM, og jeg håber selvfølgelig ikke, at økonomien også skal sætte en stopper for det.


Læs mere her



 

Tilføjet d. 30-12-2008 kl. 00:44 og sidst rettet den 30-12-2008 kl. 00:45 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Shaila

Billede
Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider