Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Kold badetur

En østrigsk hest tog i weekenden en uønsket badetur i en swimmingpool. Efter at være brudt ud af sin stald, havde den taget flugten og ved et uheld forvildet sig ud på overdækningen af en pool, som naturligvis gik i stykker ved mødet med det tunge dyr.
På brandstationen i den tyske by Emling, lød der kort efter en noget underlig alarm: "Dyreredning i Emling, hest i pool".


Over 20 brandmænd og en stor kran blev sendt ud til opgaven, og forsøgte forgæves at kontakte en dyrlæge, der skulle guide dem og give hesten beroligende medicin. For at skåne hesten fra det skræmmende møde med kranen, kom en brandmand på en anden løsning og fik sat samtlige brandmænd i sving med at hente halmballer fra stalden. Mens de hentede disse blev poolen tømt for vand, og herefter byggede de på bedste Lego-maner en trappe ud af høballer.


Hesten kravlede herefter op fra poolen og redningsfolkene kunne konkludere, at den blot havde pådraget sig to mindre hudafskrabninger.


Kilde: Nachrichten.at


 

Tilføjet d. 25-12-2008 kl. 06:30 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider