Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Truede vildheste trænes

Mens countrystjernen Johnny Cash drøner ud af højtalerne, fører træner Gary Main hesten Victory gennem en agility-bane. Victory bliver stående stille og da Gary beder den om at træde tilbage gør den det med lethed. Tilskuerne jubler og flere ser ud til at diskutere om lige netop Victory skal med dem hjem i traileren. Salgsarrangementet adskiller sig ikke væsentligt fra alle andre, bortset fra at Victory og de andre fremviste heste alle tidligere var vilde mustanger.


Arrangementet kommer efter, at amerikanerne oplever et stigende problem med overpopulation hos de vilde heste på prærien. Landbrugsministeriet har derfor i samarbejde med en mustang-organisation valgt at afholde salgskonkurrencer, hvor de tamme mustanger kan finde nye ejere.


Siden i sommers har den amerikanske debat om de vilde mustanger hersket, og nedskydninger af hestene fra helikopter er blot en mulig løsning på problemet.
Patti Colbert, der er leder af mustang-organisationen var nedtrykt over at høre denne strategi til løsning af problemet og foreslog derfor konkurrencerne: "Jeg tænkte, at når man kan ændre på et hus, en bil eller andet, så kan man også ændre på de vilde mustanger."


Bestanden af vildheste fordobles hvert fjerde år og fører til mangel på græs, fortæller Sally Spencer, der er ansvarlig for den landsdækkende vildheste- og æsel organisation.


Stigende foder- og transportomkostninger


På grund af stigende foder- og transportomkostninger fandt blot 4800 vildheste et nyt hjem i 2007, hvorimod tallet var 5700 i 2005. For at hjælpe flere mustanger til nye hjem indledte mustangorganisationen sidste år derfor konkurrencerne, som har store fircifrede pengepræmier. Resultatet har været, at 850 vildheste, der har deltaget i konkurrencerne, har fået nye hjem. Ikke blot har konkurrencerne formidlet nye hjem til mustanger, men ligeledes aflivet fordommen om, at vildheste ikke kan tæmmes. Bryan Mantle, som har uddannet mustanger i over ti år fortæller." Menneskene kan hurtigere begynde at arbejde med de trænede mustanger, og derfor vender færre tilbage til vildhestelivet."


Samtlige heste solgt


Efter konkurrencen blev Victory og de 25 andre vildheste solgt til nye hjem. 47.500 Dollars indbragte hestene. En landmand, Rhonda Sedgwick Stearns, fra Newcastle, betalte 4.300 Dollars for en treårig vallak, som besatte sjettepladsen. Rhonda var yderst tilfreds med købet, og fortalte, at han havde gjort en god forretning i betragtning af, hvor mange træningstimer og penge vallakkens uddannelse havde kostet. Victorys træner ønskede dog selv at beholde hesten, som han betalte 1.500 dollars for. "Dens hjerte og dens anstrengelse for at gøre jobbet godt, er dog tusindvis af dollars værd."


Kilde: Net-tribune.de




 

Tilføjet d. 27-12-2008 kl. 09:00 af i kategorien Nyheder generelt.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider