En julemand i New York måtte i forgårs sande, at parkeringsbøder ikke er forbeholdt den almene borger. Under uddeling af julegaver havde han parkeret sin hestevogn på tværs af to parkeringspladser for at sikre hestene mod trafikken.
Mens han uddelte gaver fra hestevognen fik han en "gave" fra parkeringsvagten: En bøde på 115$ for at optage to parkeringspladser. Julemandens indvendinger og de overraskede børn gjorde ingen forskel og parkeringsvagten fastholdt sit krav.
Kilde: Horse and Hound

