Uheldig Torben Suhr i unghesteklassen
Det blev italieneren Antonio Vitali og Nanta, der løb med sejren i den internationale unghesteklasse (135 cm) torsdag eftermiddag ved CSIO'et på Vilhelmsborg.
På andenpladsen kom schweizeren Willi Melliger og L.B Liquido, og som 3'er tyskeren Jörg Kreutzman og Renaissance. Bedste dansker blev Kim Kristensen og Contango, som blev nummer 4.
Tidligere danmarksmester Torben Suhr og unghesten Leif red som tredjesidste par på banen, og allerede efter 2. forhindring havde de et mindre uheld, som dog ikke forhindrede Torben Suhr i upåagtet at gennemføre begge runder.
Torben Suhr tabte simpelthen højre stigerem på jorden, men Torben Suhr fortsatte uden at fortrække en mine med højre ben klemt godt ind til hesten. Unægtelig lidt af en præstation over 135 cm høje forhindringer. Parret fik dog to nedrivninger og sluttede således med 8. fejl på 27. pladsen.
Se alle resultater på www.csio.dk under Stævnet og Tidsplan.
[Kilde: Birgitte Wulff, Dansk Ride Forbund]
Tilføjet d. 01-08-2002 kl. 16:50 af C Henrik Biering i kategorien Nyheder generelt.

