Der er stor interesse for at finde frem til, hvordan heste reagerer på stress, skriver den engelske portal The Horse. Aarhus Universitet fortæller til portalen, at der har været stor interesse for et nyt Ph.d. kursus, der afvikles i begyndelsen af 2009, på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Interessen fra Ph.d-studerende, forskere og andre folk, har været så stor, at de har set sig nødsaget til at stoppe for tilmeldingerne. Mette S. Herskin, der står bag projektet, siger at hun er ked af, at flere har fået afslag på deres tilmelding, men hun er på den anden side glad for den store interesse for kurset. "Vi har arbejdet hårdt for at sammensætte et godt kursus og har sammensat et fantastisk team af gæsteforelæsere."
Stress i en bredere forståelse
Forskerne ser frem til at give kursusdeltagerne en chance for at få et indblik i de mekanismer, der kontrollerer stressreaktioner. "De deltagende Ph.d-studerende har forskellig baggrund og tilgang til stress, hvilket skulle give basis for spændende diskussioner indenfor feltet. Deltagerne har erfaring i så forskellige områder som: Dyreadfærd; stress hos arktiske dyr som et resultat af den globale opvarmning; traumatiserede mennesker og dyrevelfærd. Interesserede kan se, hvad der venter kursusdeltagerne ved at besøge projektets engelsksprogede hjemmeside:

