Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Heste genkender vrinsk

Heste kan genkende vrinsk fra artsfæller, de tidligere har været i kontakt med, viser en ny undersøgelse fra Leanne Proops fra University of Sussex. Vrinsker en hest anderledes end forventet, bliver den uventede stemme opfattet med det samme, viser studiet fra Sussex. Evnen til at genkende hinanden ved hjælp af enkelte, individuelle egenskaber har hidtil kun været tiltroet mennesker og aber.


I forsøget præsenterede Leanne Proops en hesteflok for allerede velkendte artsfæller, som i ca. et minut blev placeret få meter fra gruppen. Herefter førte en hjælper hesten om bag en barriere, så gruppen ikke længere kunne se hesten. Ti sekunder efter hestens forsvinden, afspillede forskerne en optaget vrinsken fra hesten og betragtede gruppens reaktion. Herefter gentog forskerne proceduren med den forskel, at den afspillede vrinsken tilhørte et andet medlem af flokken. I begge tilfælde reagerede flokken ved at vende sig mod den forsvundne hest. I tilfældet med den falske vrinsken var hestenes reaktionstid dog betydeligt kortere og de kiggede i længere tid mod den forsvundne hest.


Ud fra disse resultater kom Proops frem til, at den forkerte stemme forstyrrede flokkens forventning og irriterede dem. Flokkens forvirring koder forskeren sammen med, at heste kan genkende tidligere artsfæller ved hjælp af et mentalt gemt billede af disse. Dette er en klar parallel til menneskets egenskab og beviser, at ikke blot mennesker og aber er i stand til at genkende artsfæller på baggrund af komplekse genkendelsesprocedurer.


Kilde: Wissenschaft-online.de


 

Tilføjet d. 17-12-2008 kl. 04:41 af i kategorien Nyheder generelt.
Forsidebillede: Ingen titel af Lene L

Billede



Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider