Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Dansk reiningrytter blandt eliten

Sannee Klindt gjorde god figur ved VM i Reining i Oklahoma i USA og placerede sig som nr. 13. For øjnene af små 10.000 tilskuere viste Sannee, at hun på trods af en lånehest er blandt verdens bedste reining ryttere.


Til Vejle Amts Folkeblad udtaler den 38-årige dansker: "Man kan altid diskutere med sig selv, om der var noget, der kunne have været gjort bedre. Gjorde du det godt nok? Men den fornemmelse har jeg slet ikke haft med mit ridt ved konkurrencen. Jeg føler stadig, vi gjorde det rigtig godt, hesten og jeg.".


VM blev vundet med 73 point og Sannee Klindt og den lejede hest Chics Woodoo fik 69%. Et flot resultat af Sannee, der hellere havde siddet på ryggen af sin egen hest. Hun valgte dog at leje en hest i USA, da det var for dyrt og besværligt at tage egen hest med, bla. pga. den obligatoriske karantæne.


Sannee var godt tilfreds med Chics Woodoo, der ifølge hende dog havde et problem, nemlig at den åbnede munden for meget. "Det har nok kostet mig ét point hos dommerne," fortæller Sannee Klindt i sit interview med Vejle Amts Folkeblad.

Et point lyder ikke af meget, men i dette tilfælde ville det have betydet en bronzemedalje til den danske westernrytter. Den lille forskel mellem medaljen og Sannees 13.plads irriterer hende dog ikke: "Jeg kommer fra et land, hvor sporten endnu ikke er så stor. Derfor havde jeg frygtet at komme derover og blive henvist til en rolle som fyld mellem de dygtige. Men det viste sig, at vi er rigtig godt med herhjemme,"siger Sannee Klindt.


Kilde: Vejle Amts Folkeblad


 

Tilføjet d. 13-12-2008 kl. 02:46 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider